Computerworld – Danske universiteter ignorerer Linux

Computerworld.dk har en artikel om universiteternes brug af Linux, og det er ikke meget udbredt. Eller rettere de studerende bruger det ikke ret meget. Især de humanistiske linjer har lav tilslutning til windows-alternativer ofte fordi de studerende er utrygge ved andet end windows. Grundlæggende var it- (og til dels naturvidenskab) studerende bekendte med linux og brugte det i nogen grad. Det kan vel ikke undre?

Det er i høj grad et spørgsmål om modenhed i desktop-distributionerne. De skal være lette at bruge, dokumenter skal kunne flyttes let mellem linux og windows (og mac) og understøtte mp3-afspillere, usb-sticks, kameraer osv uden at skulle lave små hacks. Det er blevet meget bedre de sidste to-tre år og med OpenOffice er dokumentudveksling ret smertefrit. Nu skal ideen bare sælges. Det skal formidles, at skiftet til linux ikke behøvet at være svært, at der er masser af kvalitets software osv osv – og så er prisen jo god!

Man kan jo også håbe (eller direkte arbejde på), at kommunerne kan se den økonomiske gevinst i forhold til folkeskolen og regionerne (?) i forhold til gymnasierne. Det handler nemlig også i høj grad om vanetænkning, der skal ændres. Første skridt kan være, at alle (lærere+elever), når de starter i skole/på gymnasium får en cd med kontorprogrammer, grafik/tegne-program osv., så har de den samme software hjemme og i skolen. Det er dyrt i en rent windows/proprietært miljø, men i et rent Linux/opensource-miljø eller windows/opensource-miljø kan den økonomiske gevinst være høj nok til, at det kan blive en succes. Det kræver villighed hos skolernes it-afdelinger og det kræver lidt af forældrene, men har det økonomiske argument slået igennem, er vi langt.

  • Twitter
  • Ping
  • Digg
  • Facebook
  • Delicious
  • Share/Bookmark

Leave a Reply

Twitter Users
Enter your personal information in the form or sign in with your Twitter account by clicking the button below.