Konvertering af mp4
Jeg har fået en fiks Creative Zen. Den kan spille musik (mp3/wma), radio og ikke mindst vise video. Som så ofte før medfølger noget software, der kan konvertere video til et format Zen kan vise. Og (rigtigt gættet) det er windowssoftware. Derfor leder jeg med lys og lygte efter en måde at konvertere på. Ifølge produktbeskrivelsen håndterer Zen “WMV eller DivX/XviD med en opløsning på 320 x 240″. Indtil videre har jeg fundet nautilus script, der ser ud til at kunne klare sagen, hvis jeg kan få opløsningen ned på 320×240. Standard er 640×480, men det kan jeg sikkert få ændret.
Når scriptet virker efter hensigten (altså min) er næste skridt at sætte scriptet sammen med hpodder, så mine video podcasts automatisk bliver konverteret. Og hokus pokus så har jeg et program, der virker som ZenCast (Creatives software).
Kryds fingre, tak!



Nye kommentarer