Lene Espersen om den digitale kultur

Forleden hørte jeg Lene Espersen i Politisk Sommer på P1.

Espersen mener, folk har mistet respekten for hinanden og begrunder det bla. i at

“Der er blevet en egoistisk jeg-kultur, det er en sms-kultur, Facebook-kultur, internetkultur, hvor det handler om en selv og en selviscenesættelse af ens egen verden og ikke noget med, at vi er noget for hinanden.” (12:53 inde i udsendelsen)

Jeg ved ikke, i hvilken grad Espersen benytter sociale netværk, men ovenstående tyder på, det ikke er meget.

Når jeg kigger på den aktivitet, der er i mit Facebook-netværk og andre netværk på nettet, så ser jeg en høj grad af deltagelse i andres gøren og laden. Ingen sociale netværk kan leve, hvis deltagerne kun snakker om sig selv. Der skal interaktion til for, at netværket giver mening – fuldstændig som i den fysiske verden. Selvfølgelig er man “noget for hinanden” på en anden måde i et digitalt netværk set i forhold til et fysisk netværk, men lad det være en styrke og ikke en svaghed. Udgangspunkterne er da også forskellige. I den fysiske verden mødes vi ofte efter mere eller mindre formelle aftaler (arbejde, en fødselsdag, møde i en forening osv), hvor man i et digitalt netværk deltager, når man har tid og lyst. Dermed bliver det individet, der kommer i fokus som udgangspunkt og ikke gruppen. Men da gruppen består af individer og individet ofte vil kommentere på,referere til eller interagere med andre individer i gruppen, flyttes fokus til relationerne og interaktionen og væk fra personen.

Jeg synes ikke, der kan være tvivl om, at individet er mere i fokus nu end tildligere, men samtidig er relationerne og interaktionen og så blevet mere fremtrædende. Egentlig kunne det være interessant, at få en uddybning fra Lene Espersen så hvis nogen har en (digital) indgang til hende (der ikke er mail), så sig endelig frem.

  • Twitter
  • Ping
  • Digg
  • Facebook
  • Delicious
  • Share/Bookmark

Leave a Reply

Twitter Users
Enter your personal information in the form or sign in with your Twitter account by clicking the button below.