Hvad cd-samlingen gemte

Som tidligere skrevet har jeg brugt nogle dage på at rippe mine cd’er. En sidegevinst har været at have genopdaget flere titler, jeg havde glemt alt om.

Cover til Kuntoman
"Kuntoman"

En af dem var Hardinger og Thorups album “Kuntoman” fra 1988 (cd 1993). Klassisk popalbum, der vist nok havde et hit med åbningsnummeret “Drenge og piger”. Den kan lånes på biblioteket, men kun som cd.

Et anden fund i den sjove ende, er “Mary, Mary” som var Politikens folkegave til forhenværende it-konsulent Mary Donaldson, altså den nuværende Kronprinsesse. Den er sunget af Keld Heich. Melodien er “Åh, Marie jeg vil hjem til dig” og teksten findes stadig på Politiken.dk. I coveret er desuden Hildas opskrift på hønsesalat i en udgave til 180 personer – velbekomme 🙂 (Københavns Biblioteker har et eksemplar.)

 

Udgivet af

Thor

http://www.linkedin.com/in/thordekovbuur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *