Ripping af cd’er

(Ikke mine egne skiver 🙂 )

Jeg er i den heldige situation at være på barsel et par måneder og en af sidegevinsterne er tid til at rippe cd’er. I første omgang gik jeg i gang med Sound Juicer, som ret beset gør et godt stykke arbejde. Problemet er at, Sound Juicer kun slår metadata op i MusicBrainz, og ikke alle cd’er findes dér (endnu). Som en god bruger kunne jeg jo tilføje mine cd’er i MusicBraniz, men med over tohundrede cd’er i kø, er det ikke en del af min plan. Heldigvis blev jeg anbefalet programmet “A Better CD Encoder” (abcde). Det køres fra terminalen og kan twekes på et utal af måder og så bruger det cddb til metadata. Så nu har jeg to muligheder for metadata. Cddb finder ofte flere muligheder, men det er let at vælge mellem dem og rette, hvis det er nødvendigt.

Om det ene er bedre end det andet, ved jeg ikke rigtig. Abcde har dog en stor fordel, hvis man stoler blindt på første opslag i cddb. Den kan køres i “Non  interactive  mode”, så stiller den ingen spørgsmål og bruger første opslag. Efter at have set en del eksempler på flere muligheder til samme cd, virker det som ret pålideligt. Det er ofte genren, der er forskellen og enkelte gange brugen af parenteser og andre tegn i titler.

Efter at have rippet et par dage, bruger jeg primært abcde og Sound Juicer som plan b.

Udgivet af

Thor

http://www.linkedin.com/in/thordekovbuur

2 tanker om “Ripping af cd’er”

  1. yearh jeg bruger selv Musicbrainz og synes faktisk at det fungere meget godt, men altid interessant med andres synspunkter, har ikke personligt prøvet sound juicer, men det kunne være at man skulle overveje det 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *