Linux Mint – Debian Edition

For to-tre uger siden skiftede jeg til Linux Mint Debian Edition + Gnome 3 / Shell og er meget tilfreds. Shell er godt nok kun ver 3.4, men det er egentlig ok. Jeg savner dog søgningen også finder dokumenter. Og Libreoffice er desværre heller ikke ver 4, men det er let at ordne. I forhold til Ubuntu er der fart på maskinen, og det er jo altid godt 🙂 I Ubuntu havde jeg ofte ventetid, når jeg åbnede Dash og søgte via lens’erne. Jeg har ingen ventetid nu, og det er på samme maskine.

Jeg har ellers været glad Ubuntu-bruger siden den første udgave. Men nogle valg fra Canonical/community har jeg det lidt svært med. Integrationen af søgeresultater fra Amazon, synes jeg er problematisk, ikke mindst fordi jeg aktivt skal vælge det fra. Beslutningen om at slå flere desktops fra som standard er tosset. Men fravalget af Firefox som standardbrowser gjorde udslaget. Chromium er godt nok open source, men jeg mener, Mozilla Foundation er vigtig at støtte. (Så stor forskel er det trods alt ikke på de to browsere.)

Når det er sagt, så der det sikker også mange mærkelige beslutninger i Mint (og Debian), men dem har jeg altså ikke opdaget endnu 🙂

Når alt det er sagt, så har Ubuntu gjort mange gode ting. Uden den var jeg sikkert ikke blevet i Linux-verdenen. Jeg husker stadig, hvor enkel installationen var i forhold til Mandrake og SUSE som jeg startede med. Ubuntu havde lavet mange af de valg, jeg alligevel ikke som ny linux-bruger kunne gennemskue. Tak for det!

Min mors gamle Vista-pc er på besøg i øjeblikket og vil inden længe få Mint installeret. Hun bruger i forvejen LibreOffice, Firefox og Thunderbird, så skiftet er reelt ikke stort. Det bliver dog med Cinnamon, som menu-mæssigt ligner Vista en del.

Udgivet af

Thor

http://www.linkedin.com/in/thordekovbuur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *