Sjov med Android Wear

Nu har jeg haft mit Sony SmartWatch 3 i en måneds tid og har fået nogle gode erfaringer. Jeg har brugt en del tid på at lave et face (det er let med WatchMaker), der ikke bare er et ur, men et dashboard. Jeg vil have nem adgang til funktioner og relevante oplysninger. Det har taget en del forsøg, som også kan ses af mit forrige indlæg, men nu er jeg ved at være tilfreds. Pt ser mit ur sådan ud:

Billede af face, når skræmen er aktiv
Skærm i aktiv tilstand

Lad mig gennemgå, hvad det kan.

(“OK Google” kunne jeg ikke slippe for, da jeg tog screendump’et, men det forsvinder efter et par sekunder.)

Standard information

Øverste venstre hjørne er vejroplysninger. Vejr-ikonet et egentlig ikke så interessant, jeg kan jo kigge ud af vinduet. Klikker jeg på ikonet, bliver vejret opdateret. Egentlig vil jeg helst have vist vejrudsigten for “om to timer”, men det har jeg ikke rodet med endnu. Det øverste gradtal er temperaturen nu, det lille er chill factor. Og nederst vindretningen og -hastigheden i MpH (skal omregnes til m/s eller lignende). Alt det er fedt, når man cykler meget som jeg gør

Klokken giver sig selv. Den sidder dér, så jeg let kan se den selvom et ærme dækker noget af uret. Klikker jeg på det, får jeg vist dagens aftaler fra kalenderen.

Skridt giver vist også sig selv og et klik åbner Google Fit.

Aftalerne er de næste tre eller den igangværende og to næste. Hele midten af skærmen er klik-fri zone, så det er let at komme til Wears almindelige interface.

Knapper

Nederst er fire ikoner, der starter forskellige funktioner. Endomondo starter (tada!) Endomondo. Der vælges automatisk den seneste træningstyper. Det næste er WearTasker. Det er en udvidelse til Tasker, så man kan starte opgaver direkte fra Wear. Et klik på ikonet giver en menu i stil med denne:

WearTasker
WearTasker

Her fra kan man starte opgaver og evt sortere dem i mapper. Jeg eksperimenterer med at gemme placering og finde tilbage igen. Dvs parker bilen og find den igen. Det mest praktiske jeg bruger pt er tænd og sluk for hotspot på mobilen. Desuden har jeg mulighed for at ringe direkte til udvalgte kontakter. Smart når man cykler (og har et headset).

Det tredje er Wunderlist. Den viser opgaverne fra en udvalgt liste med mulighed for at markere opgaverne som udført.

Det sidste ikon er Yatse, der er en fjernbetjening til KODI medie center (som jeg kører på en Raspberry Pi2, men det er en anden historie).

Nederste linje viser batteristatus på mobil og ur.

Sidst, men ikke mindst

Når uret er i standby får jeg vist klokken og dato. Baggrundsbilledet er ikke så tydeligt, som screen dumpet viser.

Billede af face, når skærmen er i stand by
Dashboard dimmed

Konklusionen er, at min mobil i langt højere grad bliver i lommen eller på skrivebordet. Jeg får kun de vigtigste notifikationer og kan klare en del opgaver fra uret.

Udgivet af

Thor

http://www.linkedin.com/in/thordekovbuur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *