Posts by Thor
Call for Action – kom med ideer til nyt SkoleIntra
0På Kommunikationsforum er det et indlæg om SkoleIntras fortrædeligheder (og et anerkendelser) og det udbygges og nuancers af de mange kommentarer. Der er mange gode pointer og berettigede kritikpunkter og jeg synes, det er en skam, at al den viden og alle de gode ideer blot ender i et kommentarspor. Så jeg har oprettet et wiki, Pointen er at samle ønsker og ideer til, hvad et moderne ForældreIntra skal omfatte. Du kan kalde det en kravcpec, en behovsanalys eller hvilket term du nu foretrækker, det er ikke så vigtigt. Men hvis ingen GØR noget, så rykker Uni-C sig heller ikke! Her er højt til loftet, så kom med seriøse bud på, hvordan FI kan gøre din hverdag lettere. Jeg sender det gerne til Uni-C, hvis vi opnår et resultat.
Calibre – Aldiko integration
0Blot et kort indlæg denne gang.
Jeg fandt en god guide, der viser, hvordan man får sit Calibre ebogskatalog på nettet og hentet ind i Aldiko. Guiden bruger Dropbox, men andre lignende tjenester burde også kunne bruges.
Læs hele guiden: Create Your Own Cloud of Ebooks with Calibre + Calibre OPDS + Dropbox
Fra Ubuntu til Fedora
0Min Ubuntu 11.04 logger mig ind i mellem af helt uden varsel. Det er jo ret irreterende. Jeg må indrømme, jeg ikke har gjort meget for at finde årsagen til fejlen. Oven i det har jeg generelt et bedre billede af Gnome Shell, så log-ud-problemerne blev sidste skub væk fra Ubunru. Fedora 15 kommer med Gnome 3 /Shell som standard, og er så vidt jeg kan finde ud af, den første linux distribution med det valg – bortset fra den suse-baserede live-distribution fra Gnome projektet.
Dette indlæg bliver ikke meget længere, men de kommende indlæg vil uden tvivl handle om mit skifte. Grundlæggende skal Fedora administreres på en anden måde end Ubuntu, så det bliver også en spændende læreproces. Hvis det går helt galt, så ser det ud til, at Gnome 3 og Gnome Shell bliver tilgængelig i Ubuntu 11.10.
Udenlandske ebøger er lukket land
12
Jeg er ret glad for ebøger (og min elæser). Mit bogforbrug er steget betydeligt siden jeg fik min første elæser mellem hænderne og heldigvis er der flere ebogshandlere på nettet, både danske og udenlandske. Det danske ebogsmarked er langsomt, men sikkert, ved at komme i omdrejninger. Mit bud er, at der pt er et sted mellem 1300 og 2000 ebøger til salg i Danmark og det stiger løbende. Det er værd at nævne, at der primært er tale om skønlitteratur. Hvordan salget af ebogslæsere går, ved jeg ikke, men jeg vil tro, det også er stigende. Vil jeg derimod have udenlandsk skøn- eller faglitteratur er situationen en helt anden. I Danmark er det, så vidt jeg ved, kun to leverandører af ebøger. De er bindeled mellem forlag og detailhandlen (og biblioteker). Ingen af dem har tilknyttet udenlandske indholdsleverandører, og derfor er udbuddet af ebøger primært dansksproget.
Vil du have en udenlandsk ebog, kan det være lidt af en prøvelse. Lad mig give et eksempel.
Jeg vil gerne læse “In the plex” af Steven Levy. I Danmark kan jeg købe den som papirbog eller som lydbog på cd (begge dele på engelsk). Vil jeg have den som ebog,kan jeg kun finde den i England og USA, men med undtagelse af Amazon vil ingen ebogshandlere i USA eller UK sælge den til mig, når jeg bor uden for USA/UK.
Når jeg ikke kan købe via udenlandske ebogshandlere, skyldes det måden rettighederne til salg fordeles på. Ofte vil et forlag have rettighed til salg i USA, et andet i UK, et tredje i Asien osv. Det lugter lidt af DVD’ernes regionskoder. Metoden er udviklet til papirbøger, men i den digitale verden holde den ikke længere. Det må vi håbe, rettighedshavere og forlag snart indser.
Jeg er ikke i tvivl om, at den barriere har en negativ påvirkning af det danske ebogsmarked. Mange vil spørge sig selv, hvorfor de skal investere i en en elæser, når det kun er omkring 2000 danske titler til rådighed og de udenlandske er svære eller helt umulige at få fat på. På den baggrund er Kindle det oplagte valg for mange, men omkostningen er, at man binder sig til Amazon og deres platform. Ebøgerne kan ganske enkelt ikke flyttet til en elæser af et andet fabrikat.
Afslutningsvis skal de danske forlag og leverandører skal have ros for at vælge en DRM-fri løsning!
PS
Er du til tekniske (nørdede) ebøger, så er der ingen problemer hos O’Reilly og de har desuden ofte gode tilbud.
Hvad cd-samlingen gemte
0Som tidligere skrevet har jeg brugt nogle dage på at rippe mine cd’er. En sidegevinst har været at have genopdaget flere titler, jeg havde glemt alt om.

"Kuntoman"
En af dem var Hardinger og Thorups album “Kuntoman” fra 1988 (cd 1993). Klassisk popalbum, der vist nok havde et hit med åbningsnummeret “Drenge og piger”. Den kan lånes på biblioteket, men kun som cd.
Et anden fund i den sjove ende, er “Mary, Mary” som var Politikens folkegave til forhenværende it-konsulent Mary Donaldson, altså den nuværende Kronprinsesse. Den er sunget af Keld Heich. Melodien er “Åh, Marie jeg vil hjem til dig” og teksten findes stadig på Politiken.dk. I coveret er desuden Hildas opskrift på hønsesalat i en udgave til 180 personer – velbekomme
(Københavns Biblioteker har et eksemplar.)
Ripping af cd’er
1Jeg er i den heldige situation at være på barsel et par måneder og en af sidegevinsterne er tid til at rippe cd’er. I første omgang gik jeg i gang med Sound Juicer, som ret beset gør et godt stykke arbejde. Problemet er at, Sound Juicer kun slår metadata op i MusicBrainz, og ikke alle cd’er findes dér (endnu). Som en god bruger kunne jeg jo tilføje mine cd’er i MusicBraniz, men med over tohundrede cd’er i kø, er det ikke en del af min plan. Heldigvis blev jeg anbefalet programmet “A Better CD Encoder” (abcde). Det køres fra terminalen og kan twekes på et utal af måder og så bruger det cddb til metadata. Så nu har jeg to muligheder for metadata. Cddb finder ofte flere muligheder, men det er let at vælge mellem dem og rette, hvis det er nødvendigt.
Om det ene er bedre end det andet, ved jeg ikke rigtig. Abcde har dog en stor fordel, hvis man stoler blindt på første opslag i cddb. Den kan køres i “Non interactive mode”, så stiller den ingen spørgsmål og bruger første opslag. Efter at have set en del eksempler på flere muligheder til samme cd, virker det som ret pålideligt. Det er ofte genren, der er forskellen og enkelte gange brugen af parenteser og andre tegn i titler.
Efter at have rippet et par dage, bruger jeg primært abcde og Sound Juicer som plan b.
Natty Narwhal Beta
0
Jeg har tidligere skrevet lidt om valget mellem Unity og Gnome 3. Nu tog jeg så chancen og opgraderede til Natty Narwhal Beta (efter en passende backup). Det har kørt et par dage nu og ser lovende ud. Hastigheden er betydelig bedre og Unity virker ganske fin. Jeg savner panelet i bunden, hvor jeg kan se, hvilke programmer jeg har åbne. Global menu’en er en fin ide og det øvrige top-panel ligner sig selv.
Jeg var lidt spændt på, hvor ustabil beta’en ville være, men det ser godt ud. Der er nogle skønhedsfejl (håber jeg), som jeg håber, bliver ordnet. Bl.a. er launceren ikke lige til at få frem. Hov, nu ramte jeg super-tasten og så dukkede launceren op
Og endnu et tryk, så forsvinder den.
Har du opgraderet, gør du det – eller ej – og hvorfor?
Når fortiden møder nutiden
0Denne uges indlæg bliver bare et kort et om en lille interessant/spøjs
observation.
I øjeblikket læser jeg “Twenty Thousands Leagues under the Sea” af Jules Verne (engelsk oversættelse). Den har jeg hentet som e-bog på gutenberg.org og læser den på min Sony Reader. Det interessante er, at Jules Verne var langt forud for sin tid, da han fik udgivet bogen i 1869, hvilket han også var med andre af hans titler. I bogen beskriver han bl.a. et kæmpe bibliotek ombord på Nautilus, der indeholder al væsentlig litteratur – 12.000 titler. For Verne har det tydeligvis været vigtigt, at kunne medbringe viden også selvom man vælger at afsondre sig fra civilisationen, som Kaptajn Nemo gør.
Her sidder jeg så med min elæser med plads til 3.600 bøger, to opslagsværker og ti ordbøger. Der er ikke langt til 12.000, og dét kunne jeg godt have undt Jules Verne at opleve. Havde jeg valgt en elæser med wifi, så havde jeg været meget tæt på målet.
Helt afslutningsvis: jeg havde egentlig ikke regner med at bruge Sony’ens indbyggede opslagsværk (The New Oxford English Dictionary), men med så gammel en tekst som “Twenty Thousands Leagues under the Sea” er den guld værd. Lige ved hånden og med gode forklaringer.
Debian/Gnome3 eller Ubuntu 11.04??
6
Jeg har været trofast Ubuntu bruger stort set siden første udgave og er egentlig godt tilfreds. Men inden i mig sidder, der en nørd og hopper og vil noget andet. Inde jeg giver efter har jeg brug for nogle gode råd. På den ene side kan jeg fortsætte med Ubuntu og er egentlig ret nysgerrig på Unity. På den anden side er jeg fristet til at vælge Debian med Gnome3, når den kommer til april.
Grundlæggende vil jeg have et stabilt system og det har jeg tillid til, at både Ubuntu og Debian er. Derudover skal systemet køre på en ældre ThinkPad T61 og må derfor ikke være for tungt.
Jeg har ret svært ved at vurdere fordele og ulemper ved de to systemer, så jeg håber, at du, kære læse, vil give nogle gode råd (eller stille opklarende spørgsmål)!
Demokrati Håndbogen
0Jeg hørte fornylig et oplæg af Lene Andersen, der har udviklet Demokrati Håndbogen. “Håndbog” er i virkeligheden forkert, for der er tale om en wiki og ikke en fysisk bog. Om håndbogen skriver Lene Andersen:
Idéen med www.democracy-handbook.org er at tilbyde gratis information om demokrati til hele verden. Og du kan være med til at oversætte, så vi i fællesskab skaber en global Democracy Handbook på alverdens sprog.
Det er Lene Andersen selv, der har skrevet teksten og indtil videre er der påbegyndt oversættelser til engelsk, tysk, fransk og vietnamesisk. Det er Lotte Andersen, der godkender oversættelserne efter bedste evne og låser siderne efterhånden som de er klar. Og de får desuden tilføjet håndbogens logo, så det er let at se, hvad der er godkendt.
Det jeg især er faldet for i Demokrati Håndbogen er, at den ikke kun er målrettet samfund uden demokrati eller på vej til demokrati. Den tager også fat på, hvordan man bidrager til og vedligeholder et eksisterende demokrati.
Formanden for støtteforeningen, skuespiller Flemming Jensen, skriver netop om demokrati:
Demokratiet er aldrig i hus. Det smuldrer umærkeligt ud mellem fingrene på os, hvis vi ikke fastholder opmærksomheden på det. Samtidig med at der rundt omkring i verden kæmpes for at erhverve netop dét, som vi andre efterhånden er begyndt at betragte med en både naturlig og farlig selvfølgelighed.
Jeg synes, det er et meget prisværdigt projekt og vil da gerne opfordre til, at man hjælper med oversættelser!




Nye kommentarer