Nu er det snart en uge siden OSD11, og de mange gode oplæg er ved at have bundfældet sig. Så her er en opridsning af de pointer, jeg fik med hjem. (Hvorfor jeg lige valgte de sessions jeg gjorde, skrev jeg om i sidste uge.)
kl. 10 Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”
Super godt!! Noirin gav nogle gode eksempler på open source software, der har gjort en forskel for mennesker i i krisesituationer. Specielt Ushahidi fik pæne ord med på vejen. Ushahidi blev udviklet under urolighederne i Kenya og er siden brugt flere steder i verden senest i Christchurch, New Zealand efter det store jordskælv. En anden god pointe fra Noirin var, at myndighederne ikke nødvendigvis behøver at være med fra starten. Hendes oplevelse er, at når først et site som Ushahidi er etableret i et katastrofeområde, så kommet myndighederne af sig selv og vil gerne bidrage. Der med undgår man det offentlige bureaukrati, men får alligevel myndighederne med.
kl. 11 Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support”
Ryan gav et indblik i community-strukturen omkring Joomla. Jeg bed især mærke i Ryans tre faktorer for motivation:
Autonomy – ability to direct one’s own life
Mastery – innate urge to get better at stuff
Purpose – the desire and aim for betterment
Og så understregede Ryan flere gange, at det er relationerne mellem mennesker, der er det bærende og ikke det software, der udvikles.
kl. 13 Faldt jeg i snak
kl. 14 Peter Toft og Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”
Igen et rigtig godt oplæg, der også havde tiltrukket mange mennesker. Det var interessant at se samme historie fra både hovedudviklerens side og den potentielle udviklers side. Der var nogle gode overvejelser over, hvorfor jeg som hovedudvikler, skal inddrage andre og ikke mindst, hvornår. Og samtidig, hvad skal der til, for at jeg som udvikler, oversætter el. andet vil bidrage til dit projekt.
kl. 15.30 Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”
Dejligt endelig at få et overblik over, hvorfor Libreoffice kom til verdenen. Ok, det var selvfølgelig en Libreoffice-repræsentant, der udlagde teksten, men udfra hvad jeg har læst andre steder, så fik vi den “rigtige” historie.
Jeg havde en rigtig godt dag og det var da også min fornemmelse, at det gjaldt for de andre deltagere, crew, hjælpere osv.
Jeg glæder mig til på lørdag, for så skal jeg igen til Open Source Days (eller rettere “day”). Jeg er ved at gøre mig klar og forsøget at lægge en plan for, hvad jeg skal se og høre – hvis jeg får tid, for jeg vil også gerne hjælpe til “bag scenen”!
Jeg er umiddelbart mest interesseret i community-sporet, men har et par mulige afstikkere. Planen er således nu:
Kl 10: Den er lige til
Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”
Kl 11: Konflikt for jeg vil gerne begge dele
Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support” – fordi frivillighed er super interessant!
Mikkel Høgh “Drupal 7 – the tool to build your next website” – fordi Drupal er spændende, og jeg vil gerne lære mere om det!
Kl 13: Igen skal der vælges
Robert Scheck “Fedora – Community-based Development” – det sikre valg, men ligner måske Ozimeks oplæg en del.
Christian Perti, Open Space Aarhus “Pushing the state of the art of Open Source 3D printing” – lidt et wild card, men det er en fascinerende teknologi.
Kl 14: Her er valget klart. Det er interessant at se på begge side af et projekt.
Peter Toft and Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”
Kl 15.30: Igen et klart valg. Jeg har ikke fulgt meget med i OpenOffice vs. LibreOffice, så jeg håber at blive klogere.
Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”
Jeg skal deltage i en 30 timers camp, der skal tydeliggøre vision og handlinger for Københavns biblioteker. Det vil i høj grad handler om digital udvikling og bibliotekernes rolle i det digitale marked.
Mit input vil blandt andet være øget brug af Open Source og åbne standarder samt øget udvalg af Creative Commons licensieret materiale. For mig at se er det åbenlyse valg, hvis vi skal tilbyder digitale tjenester, der kan benyttes at alle borgere. Samtidig indgåer vi at binde os til en eller meget få leverandører.
Spørgsmålet er om jeg kan få skabt tilstrækkelig interesse for emnet. Vi bliver ca 60 deltagere med meget forskellige baggrunde, og umiddelbart er der kun få andre af “min slags”.
Så har du ideer, tanker eller andet du vil dele, så skriv endelig en kommentarer!
Blot et kort indlæg denne gang. Jeg har fået ny mobil, en HTC Desire, og den skal lige have et par ord med på vejen. Hele integrationen med Googles tjenester, Twitter oma, er super.
Fem apps, jeg er særlig glad for:
7digital: Jeg køber musik hos 7 Digital og denna app giver mig adgang til al det jeg har købt. Super smart!
Listen: Fikst lille podcast-app, der er integreret med Google Reader. Hvis man tilføjer et podcast-feed i Reader, så dukker det på i Listen. Afspilningen er også lige til. Kan desværre kun håndtere lyd.
SlideIT Soft Keyboard: Skriv uden at løfte fingeren fra tastaturet. Det kræver noget øvelse, men det virker som en fed feature. Har fået gode anmeldelser, så jeg giver den en chance.
Remember The Milk: Jeg holder meget af RTM, så deres app er selvfølgelig installeret. Det kræver en pro-konto hos RTM (ca kr 140/år), er den det værd, så må jeg jo hellere blive pro-kunde. 15 dages gratis prøve.
Evernote: Jeg skal kunne tage noter. Egentlig er Tomboy mit foretrukne note-program, men Tomdroid kan kun læse noter fra Ubuntu One, så Evernote er erstatning, indtil Tomdroid er mere moden.
Ups, jeg missede sidste uge i min Post a week udfordfring af mig selv. Derfor kommer er et lidt længere indlæg. Det har rumlet i min kladdekasse længe, men nu skal det altså afsted. Here goes…
Gennem tiden har jeg været del af flere projekter, der har bygget websites, digitale tjenester til bibliotekerne mm. Oven i det kommer ganske almindelig arbejde med it-relateret behovsafklaring og lignende.
Noget der gang på gang er tydeligt er, at det brugeren siger, ikke er det udvikleren eller teknikeren nødvendigvis hører. Der er helt tydeligt en sprogbarrierer mellem it-folk og ikke-it-folk. Pointen er, at ofte taler it-teknikere/administratorer/udviklere og lign. et sprog, der er uforståeligt for den almindelige bruger. Det samme gør sig også gældende fra brugerens (kundens) side. Begge parter bruger et væld af udtryk fra eget fagområde, som ikke nødvendigvis forstås af modparten. Hertil kan lægges indforståethed.
Et eksempel fra projektverdenen
Jeg var på et tidspunkt tæt på et projekt, der skulle udvikle en email- og webbaseret løsning til litteraturformidling. Projektlederen stod for kontakten til udviklerne (et eksterne firma) og sammen med andre projektdeltagere (med baggrund inden for litteratur og formidling) stod han også for at beskrive ønsker til ny funktionalitet mm. Problemet bestod i, at projektlederen og chefudvikleren på ingen måde forstod hinanden. Det der for projektlederen var en selvfølge fx i forhold til usability, ikke var for udvikleren. Og når de, hver især skulle forklare et ønske, en fejl eller andet, blev det aldrig præcist nok for modparten til, at det kunne omsættes til kode uden en tidskrævende proces omkring beskrivelse og kravspecifikation. Når man kende begge verderer, er der ikke de store problemer, og det er rimeligt let at stille forståelige, opklarende spørgsmål. Men bevæger man sig næsten udelukkende i den ene verden, er det tydeligvist svært at forstå den anden.
Et eksempel fra supportens verden
Brugerens sprog omkring brugen af pc, systemer mm er tit upræcist (set med teknikerens øjne) og mange sammenhæge i funktionalitet og mellem systemer er uklare for brugeren. Samtidig kan den samme tekniker have svært ved at stille de spørgsmål, der får brugeren til at give den nødvendige information – og er samtalen pr telefon er problemet bestemt ikke mindre. Min erfaring er, at jo flere systemer supporterne i servicedesken skal kende til, jo sværere har de ved at løse et problem her og nu og jo sværere har de også med at visitere sagen til at andet led i driftorganisationen. Undtaget herfra er de fællessystemer som alle i organisationen benytter, fx office og esdh. Samtidig kan det være svært for brugeren at se årsagen til, at et system hænger. Er det systemet i sig selv? Er det et system, det første system er afhængigt af? Eller er det netværket, der har lange svartider?
Findes der en løsning?
Måske, men det kommer an på organisationens modenhed og måden den vælger at yde support på. Mit bud er, at finde de medarbejdere, der har teknisk forståelse i en eller anden form. De vil som regel gerne bruge lidt tid på at hjælpe deres kollegaer med at få beskrevet et problem. At tro servicedesken kan gøre det i telefonen er en utopi, uanset hvor stor indsats deres gøres derfra. IT er i dag et værktøj langt de fleste medarbejdere bruger, og derfor skal medarbejderne have kendskab til IT på et generelt plan, og ikke kun på deres fagsystemer. Det tror jeg, er en udfordring for mange organisationen, hvor mantraet længe har været, at it-viden og support centraliseres, så den enkelte medarbejder kan fokusere på sit fagområde. Min pointe er, at faglighed også omfatter it-kendskab.
Det projekt, der umiddelbart fanger min største interesse er “Folkebibliotekernes e-bogsprojekt”. Jeg har arbejder med ebøger og biblioteker i flere år og det har været en spændende opgave, hvor vi har set både gode og dårlige løsninger. Spørgsmål om rettigheder, ophavsret, biblioteksafgift og ikke mindst platformsuafhængighed har fyldt meget. På nogle områder har vi gjort fremskridt og andre ikke. Ændringer i organisationen på mit arbejde har flyttet mig længere væk fra ebogsområdet end tidligere, men det skal ikke afholde mig fra at bevare interessen. Og heldigvis får jeg fra tid til anden mulighed for at lege med ebøger og ebogslæsere (mere om det i et senere indlæg). Nå, tilbage på sporet…
Den korte beskrivelse af projektet er som følger:
“Projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud – et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på OpenSource og på sigt indgå i DDB. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale.”
Det interessante er (bland andet) “platformsuafhængigt tilbud” og “OpenSource”. De to begreber vinder mere og mere gehør hos bibliotekerne og deres leverandører af digitale tjenenester. Et andet af udviklingsprojekterne, “Indholdskanalen 2.0“, vil også bygge en open source applikation til deres storskærmsløsning for at være fri af leverandørernes lukkede løsninger. Jeg ser frem til begge dele!
I Styrelsens tilsagn kan man desuden læse følgende:
“Det er desuden afgørende, at projektet ønsker at sikre bibliotekerne et tilbud om e-bøger, som er platformsuafhængigt, DRM-frit og kan integreres i bibliotekernes brugergrænseflader samt bygger på åbne standarder …”
“DRM-frit” – det glæder jeg mig til. Det har været et ufravigeligt krav for forlagene, og det vil uden tvivl blive et stridspunkt. Den umidelbare løsning er en 100% webbaseret løsning i stil med Safari Books Online. Problemet hér er, at ebøgerne ikke kan overføres til en ebogslæser. Og alt andet lige giver en ebogslæser en bedre læseoplevelse end en tablet eller smartphone. Hvis vi er heldige, så kommer der ebogslæsere på markedet, der har indbygget en ordentlig browser og så er problemet nok løst. (Kindle 3 har en brower, men den er “eksperimentel” og har nogle mangler.)
Jeg håber, der bedste for ebogsprojektet. Ebogsmarkeder er i sin spæde start (på tiende år) og det vil undre mig, hvis det ikke rykker for alvor i 2011-2012. Desværre er Københavns Biblioteker ikke blandt projektdeltagerne, så jeg følger med på sidelinjen og håber på hyppige og grundige opdateringer fra projektet.
Projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud – et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på OpenSource og på sigt indgå i DDB. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale.
Forleden fik jeg en ebogslæser, mere præcist en Sony prs-650. Jeg har i længere tid haft en Sony prs-505 til låns, og har længe ønsket mig en ny og bedre.
Selvom udvalget måske ikke virker så stort i Danmark, er det nærmest eksploderet det seneste år. Ikke mindst Kindles indtræden på det internationale marked, gav mulighed for at købe en ordentlig ebogslæser. Så tiden er derfor moden til konkret at se på mulighederne.
På jagt
I min søgen efter den helt rigtige model, havde jeg en række krav og ønsker:
Krav: min. 6″ skærm
Krav: Skræm af E Ink® Pearl technology
Krav til filformater: epub, pdf, txt
Ønsker til filformater: ODF, doc/docx, ppt
Krav: Skal kunne bruges under Linux, dvs optræde som et katalog i filsystemet.
Gerne trykfølsom skærm
Må meget gerne understøtte æ,ø,å
Krav: God hastighed ved sideskift
Krav: søgning
God fysisk holdbarhed
Krav: Mulighed for at lave noter enten håndskrevne eller med tastatur
Det korte af det lange blev et valg mellem Sony prs-650 og Kindle 3 Wifi. Udfra ovenstående liste vil valget være klart, her vinder Sony. Kindle understøtter ikke epub, er ikke trykfølsom og jeg kan ikke få bekræftet, at den understøtter æ,ø,å. Når den alligevel kom i betragtning skyldes det en unik feature i Kindle. Den har egen mailadresse som, man kan sende dokumenter til og modtage dem i et understøttet format. Samtidig har Calibre mulighed for at være server og sende hentede nyheder på et givent tidspunkt. Den kombination ville give mig nyheder fra Politiken, DR o.m.a. hver morgen – det er da smart! Den afgørende faktor blev dog håndteringen af indholdsfortegnelser i de to enheder. Kindle understøtter af uvisse årsager ikke indholdsfortegnelser i pdf. En indholdsfortegnelse er ganske enkelt en formidabel måde at navigere i en ebog, så bedre held næste gang, Kindle.
I brug
Betjeningen er nem og intuitiv og den trykfølsomme skærm er præcis og reagerer hurtig. Både epub og pdf åbner hurtigt og vises fint. Jeg har også brugt rft et par gange (lavet fra Word) og det fungerer også fint. Egentlig bedre end den pdf-generator, vi har på arbejdet. Så til Word-filer foretrækker jeg nu rtf fremfor pdf. Med hensyn til pdf, så er det en jungle at finde rundt i. Eksempelvis havde jeg fundet en række tips og tricks til 650′eren, som jeg gemte i Google Docs. Et pdf-dokument udfra Docs-dokumentet sætter 650′eren på overarbejde og sideskift taget flere minutter (det er et simpelt dokument!), men en rtf-udgave kan bruges helt uden problemer. Jeg mistænker Googles pdf-generering for at gøre filen unødvendig kompleks. (Det skal siges jeg ikke har testet på andre ebogslæsere eller andre dokumenter.)
Udover læsning af almindelige ebøger, så har jeg stor glæde af Calibres mulighed for at hente rss-feeds og lave dem til ebøger. Det er blevet en fast vane, at jeg hver aften henter feeds fra det store dagblade, nogle blogs og tegneserier, som automatisk lægges over på 650′eren. Det kan ikke sammenlignes med en papirudgave af en avis, men det giver mig et godt overblik over nyhederne fra dagen.
Derudover gemmer jeg ofte længere artikler fra nettet og blogindlæg som rene tekstfiler og læser dem på 650′eren. Det er alt andet lige mere behageligt end at sidde foran skærmen og læse.
Jeg savner mulighed for at tilføje ordbøger. Den kommer med to opslagsværker og ti ordbøger (fransk, tysk, spansk, italiensk og hollandsk). En dansk-engelsk/tysk/fransk/spansk vil derimod være rigtig godt. Desværre ligger ordbøgerne i selve 650′erens system og kan ikke tilgås og dermed ændres. Alternativet er, at finde en “rigtig” ordbog som ebog, men det er desværre ikke lykkedes mig. Gyldendal sælger fx ikke ordbøger som ebøger, da epub åbentbart ikke er særlig godt til den slags. Med hensyn til opslagsværker så vil jeg på et tidspunkt kigge på, om det er muligt at hente en offline udgave af Wikipedia og lave en pdf eller epub af den.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min eobgslæser. Muligheden for at have flere bøger, artikler osv med på ferie, under transport eller andet er oplagt. Desuden er muligheden for at lave selvstændige noter (dvs ikke i en bog/artikel) god. Det er fedt, hurtigt kunne skrive et par ting ned og ikke risikere at smide papirlappen væk – og ikke skulle lede efter papir først.
Hvorfor ikke vælge en tablet?
Der er pt to reelle tablets i de danske butikker: iPad og Samsung Galaxy Tab. Jeg har haft dem begge mellem hænderne, og de er helt sikkert lækre at arbejde på, og kunne sikkert finde plads i min (og familiens) hverdag. Men det jeg var op jagt efter var en dedikeret ebogslæser. Jeg vil have en meget læsevenlig skærm og tablets har baggrundslys og ofte reflekterende skræme. Den største fordel synes jeg dog ligger i ebogslæserens enkelthed. Når jeg bruger den, bliver jeg ikke forstyrret af mails, Twitter eller bare muligheden for liiige at tjekke de seneste nyheder. Jeg bliver let distraheret, men netop ebogslæserens “offline-hed” gør, at jeg ikke bliver forstyrret – eller lader mig forstyrre.
Afslutningsvis
Jeg havde oprindelig en plan om at tage nogle billeder og lidt video af 650′eren, men da der allerede findes en rigtig god video, så får I den i stedet. Hvis du vil se en sammenligning mellem 650′eren og Kindle 3, findes der en god video.
Er du på Twitter, så deltag i ebogsnakken ved at bruge #kindlesalon. Det er ikke kun Kindle, men ebogslæsere og ebøger i al almindelighed
Denne blog står stille, alt for stille og jeg er vist den eneste, der kan klandres for det
Nu har WordPress så lanceret en kampagne, der skal få bloggere til at skrive mere. Man kan enten skrive et indlæg om dagen eller om ugen, disse tagges så enten postaday2011 eller postaweek2011. Jeg går efter at skrive et indlæg om ugen. Dette er så indlægget for uge 1.
De næste indlæg vil uden tvivl komme til at handle om min nye ebogslæser, ebøger/elæsere i bibliotekerne og Open Source Days.
Jeg fik en henvendelse forleden fra en “gammel kone”, der skulle bruge lidt vejledning:
“undskyld at jeg forstyrrer dig- henvendte mig på mit bibliotek, for at få vejledning i hvilke instrumenter man skulle anskaffe sig for at få den bredeste dælkning til at læse e- bøger- og hun henviste til dig. Se jeg er en gammel kone, men med stor hang til elektronik– og sikkert hen ad vejen finder vel alt sit leje indenfor e- bøger-og e-læsere- men i min høje alder kan jeg ikke bare vente flere år.Kan jo sagtens anskaffe mig en i-pad– men så kan jeg kun læse gyldendal bøger til en uhørt høj pris– og da jeg i forvejen er stor bibliotekslåner vil jeg gerne have et apparat der kan godtage bibliotekets e- bøger. jeg har googlet e-bøger, men er ikke blevet meget klogere. Nu ønsker jeg selvfølgelig også at de bøger der er tilgang til, er af en litterær kvalitet, altså ikke udelukkende krimier og bestsellerter.”
Det er en den slags sjældne mails, jeg husker længe. Den gamle kone er jo udtryk for, at alder i sig selv ikke har betydning for ens tilgang til teknologi – ny eller gammel. Det er mennesker som hende, der kan hjælpe med at bygge bro over den meget omtalte digitale kløft. Det er ikke nok, at first moveres, geeks og andet godtfolk med hang til teknologi sætter fokus på problemstillingen for det sker ofte på et akademisk plan og uden reel handling. Vi skal have fat i de gamle koner og de tilsvarende mænd, for de har en helt anden direkte adgang til de teknologiforskrækkede og skeptiske.
Jeg har i øvrigt sendt hende videre til Boghandleren, Godthåbsvej, da de har elæsere til fremvisning, og håber hun finder noget, hun kan bruge.
Litteratursiden.dk har i denne uge udgivet deres andet fysiske gratis-magasin. Temaet er ebøger, Henrik Føhns fra P1′s Harddisken er gæsteredaktør og undertegnede har leveret en artikel om elæsere. At dømme ud fra indholdsfortegnelser kommer magasinet godt rundt om emnet.
”Litteratursider” findes i Føtex og Bilka, på landets biblioteker og i boghandler landet over. Bladet kan læses som e-magasin, hvis du hellere vil have en pdf kan den hentes fra e-magasinet.
Jeg overførte magasinet som pdf til min Sony prs-505 og umiddelbart så det pænt ud. Desværre blev siderne rodede, når jeg zoomede og da standard-størrelsen ikke var læsevenlig, var magasinet ikke meget værd på min elæser. En konvertering til epub (via Calibre) gjorde det kun værre. Havde Litteratursider været i epub fra starten, havde det uden tvivl været bedre. Heldigvis er artiklerne ikke længere end at skærmlæsning (eller print) er en udemærket mulighed.
Blot et kort indlæg denne gang. Jeg har fået ny mobil, en HTC Desire, og den skal lige have et par ord med på vejen. Hele integrationen med Googles tjenester, Twitter oma, er super.
Centralbibliotek.dk