Open Source, ebøger, ebogslæsere oma
Elæsere/ebøger
Calibre – Aldiko integration
0259 dage
Blot et kort indlæg denne gang.
Jeg fandt en god guide, der viser, hvordan man får sit Calibre ebogskatalog på nettet og hentet ind i Aldiko. Guiden bruger Dropbox, men andre lignende tjenester burde også kunne bruges.
Læs hele guiden: Create Your Own Cloud of Ebooks with Calibre + Calibre OPDS + Dropbox
Udenlandske ebøger er lukket land
12272 dage
Jeg er ret glad for ebøger (og min elæser). Mit bogforbrug er steget betydeligt siden jeg fik min første elæser mellem hænderne og heldigvis er der flere ebogshandlere på nettet, både danske og udenlandske. Det danske ebogsmarked er langsomt, men sikkert, ved at komme i omdrejninger. Mit bud er, at der pt er et sted mellem 1300 og 2000 ebøger til salg i Danmark og det stiger løbende. Det er værd at nævne, at der primært er tale om skønlitteratur. Hvordan salget af ebogslæsere går, ved jeg ikke, men jeg vil tro, det også er stigende. Vil jeg derimod have udenlandsk skøn- eller faglitteratur er situationen en helt anden. I Danmark er det, så vidt jeg ved, kun to leverandører af ebøger. De er bindeled mellem forlag og detailhandlen (og biblioteker). Ingen af dem har tilknyttet udenlandske indholdsleverandører, og derfor er udbuddet af ebøger primært dansksproget.
Vil du have en udenlandsk ebog, kan det være lidt af en prøvelse. Lad mig give et eksempel.
Jeg vil gerne læse “In the plex” af Steven Levy. I Danmark kan jeg købe den som papirbog eller som lydbog på cd (begge dele på engelsk). Vil jeg have den som ebog,kan jeg kun finde den i England og USA, men med undtagelse af Amazon vil ingen ebogshandlere i USA eller UK sælge den til mig, når jeg bor uden for USA/UK.
Når jeg ikke kan købe via udenlandske ebogshandlere, skyldes det måden rettighederne til salg fordeles på. Ofte vil et forlag have rettighed til salg i USA, et andet i UK, et tredje i Asien osv. Det lugter lidt af DVD’ernes regionskoder. Metoden er udviklet til papirbøger, men i den digitale verden holde den ikke længere. Det må vi håbe, rettighedshavere og forlag snart indser.
Jeg er ikke i tvivl om, at den barriere har en negativ påvirkning af det danske ebogsmarked. Mange vil spørge sig selv, hvorfor de skal investere i en en elæser, når det kun er omkring 2000 danske titler til rådighed og de udenlandske er svære eller helt umulige at få fat på. På den baggrund er Kindle det oplagte valg for mange, men omkostningen er, at man binder sig til Amazon og deres platform. Ebøgerne kan ganske enkelt ikke flyttet til en elæser af et andet fabrikat.
Afslutningsvis skal de danske forlag og leverandører skal have ros for at vælge en DRM-fri løsning!
PS
Er du til tekniske (nørdede) ebøger, så er der ingen problemer hos O’Reilly og de har desuden ofte gode tilbud.
Når fortiden møder nutiden
0335 dage
Jules Verne (1828-1905)
Denne uges indlæg bliver bare et kort et om en lille interessant/spøjs
observation.
I øjeblikket læser jeg “Twenty Thousands Leagues under the Sea” af Jules Verne (engelsk oversættelse). Den har jeg hentet som e-bog på gutenberg.org og læser den på min Sony Reader. Det interessante er, at Jules Verne var langt forud for sin tid, da han fik udgivet bogen i 1869, hvilket han også var med andre af hans titler. I bogen beskriver han bl.a. et kæmpe bibliotek ombord på Nautilus, der indeholder al væsentlig litteratur – 12.000 titler. For Verne har det tydeligvis været vigtigt, at kunne medbringe viden også selvom man vælger at afsondre sig fra civilisationen, som Kaptajn Nemo gør.
Her sidder jeg så med min elæser med plads til 3.600 bøger, to opslagsværker og ti ordbøger. Der er ikke langt til 12.000, og dét kunne jeg godt have undt Jules Verne at opleve. Havde jeg valgt en elæser med wifi, så havde jeg været meget tæt på målet.
Helt afslutningsvis: jeg havde egentlig ikke regner med at bruge Sony’ens indbyggede opslagsværk (The New Oxford English Dictionary), men med så gammel en tekst som “Twenty Thousands Leagues under the Sea” er den guld værd. Lige ved hånden og med gode forklaringer.
E-bøger på biblioteket – opensource og platformsuafhængigt?
3398 dage
Centralbibliotek.dk har i dag offentliggjort en liste over nogle af de projekter, der har fået tilskud fra Udviklingspuljen hos Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Det projekt, der umiddelbart fanger min største interesse er “Folkebibliotekernes e-bogsprojekt”. Jeg har arbejder med ebøger og biblioteker i flere år og det har været en spændende opgave, hvor vi har set både gode og dårlige løsninger. Spørgsmål om rettigheder, ophavsret, biblioteksafgift og ikke mindst platformsuafhængighed har fyldt meget. På nogle områder har vi gjort fremskridt og andre ikke. Ændringer i organisationen på mit arbejde har flyttet mig længere væk fra ebogsområdet end tidligere, men det skal ikke afholde mig fra at bevare interessen. Og heldigvis får jeg fra tid til anden mulighed for at lege med ebøger og ebogslæsere (mere om det i et senere indlæg). Nå, tilbage på sporet…
Den korte beskrivelse af projektet er som følger:
“Projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud – et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på OpenSource og på sigt indgå i DDB. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale.”
(DDB er forkortelse for Danskernes Digitale Bibliotek.)
Det interessante er (bland andet) “platformsuafhængigt tilbud” og “OpenSource”. De to begreber vinder mere og mere gehør hos bibliotekerne og deres leverandører af digitale tjenenester. Et andet af udviklingsprojekterne, “Indholdskanalen 2.0“, vil også bygge en open source applikation til deres storskærmsløsning for at være fri af leverandørernes lukkede løsninger. Jeg ser frem til begge dele!
I Styrelsens tilsagn kan man desuden læse følgende:
“Det er desuden afgørende, at projektet ønsker at sikre bibliotekerne et tilbud om e-bøger, som er platformsuafhængigt, DRM-frit og kan integreres i bibliotekernes brugergrænseflader samt bygger på åbne standarder …”
“DRM-frit” – det glæder jeg mig til. Det har været et ufravigeligt krav for forlagene, og det vil uden tvivl blive et stridspunkt. Den umidelbare løsning er en 100% webbaseret løsning i stil med Safari Books Online. Problemet hér er, at ebøgerne ikke kan overføres til en ebogslæser. Og alt andet lige giver en ebogslæser en bedre læseoplevelse end en tablet eller smartphone. Hvis vi er heldige, så kommer der ebogslæsere på markedet, der har indbygget en ordentlig browser og så er problemet nok løst. (Kindle 3 har en brower, men den er “eksperimentel” og har nogle mangler.)
Jeg håber, der bedste for ebogsprojektet. Ebogsmarkeder er i sin spæde start (på tiende år) og det vil undre mig, hvis det ikke rykker for alvor i 2011-2012. Desværre er Københavns Biblioteker ikke blandt projektdeltagerne, så jeg følger med på sidelinjen og håber på hyppige og grundige opdateringer fra projektet.
Projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud – et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på OpenSource og på sigt indgå i DDB. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale.
Sony prs-650 ebogslæser
8409 dage
Sony prs-650
Forleden fik jeg en ebogslæser, mere præcist en Sony prs-650. Jeg har i længere tid haft en Sony prs-505 til låns, og har længe ønsket mig en ny og bedre.
Selvom udvalget måske ikke virker så stort i Danmark, er det nærmest eksploderet det seneste år. Ikke mindst Kindles indtræden på det internationale marked, gav mulighed for at købe en ordentlig ebogslæser. Så tiden er derfor moden til konkret at se på mulighederne.
På jagt
I min søgen efter den helt rigtige model, havde jeg en række krav og ønsker:
- Krav: min. 6″ skærm
- Krav: Skræm af E Ink® Pearl technology
- Krav til filformater: epub, pdf, txt
- Ønsker til filformater: ODF, doc/docx, ppt
- Krav: Skal kunne bruges under Linux, dvs optræde som et katalog i filsystemet.
- Gerne trykfølsom skærm
- Må meget gerne understøtte æ,ø,å
- Krav: God hastighed ved sideskift
- Krav: søgning
- God fysisk holdbarhed
- Krav: Mulighed for at lave noter enten håndskrevne eller med tastatur
Det korte af det lange blev et valg mellem Sony prs-650 og Kindle 3 Wifi. Udfra ovenstående liste vil valget være klart, her vinder Sony. Kindle understøtter ikke epub, er ikke trykfølsom og jeg kan ikke få bekræftet, at den understøtter æ,ø,å. Når den alligevel kom i betragtning skyldes det en unik feature i Kindle. Den har egen mailadresse som, man kan sende dokumenter til og modtage dem i et understøttet format. Samtidig har Calibre mulighed for at være server og sende hentede nyheder på et givent tidspunkt. Den kombination ville give mig nyheder fra Politiken, DR o.m.a. hver morgen – det er da smart! Den afgørende faktor blev dog håndteringen af indholdsfortegnelser i de to enheder. Kindle understøtter af uvisse årsager ikke indholdsfortegnelser i pdf. En indholdsfortegnelse er ganske enkelt en formidabel måde at navigere i en ebog, så bedre held næste gang, Kindle.
I brug
Betjeningen er nem og intuitiv og den trykfølsomme skærm er præcis og reagerer hurtig. Både epub og pdf åbner hurtigt og vises fint. Jeg har også brugt rft et par gange (lavet fra Word) og det fungerer også fint. Egentlig bedre end den pdf-generator, vi har på arbejdet. Så til Word-filer foretrækker jeg nu rtf fremfor pdf. Med hensyn til pdf, så er det en jungle at finde rundt i. Eksempelvis havde jeg fundet en række tips og tricks til 650′eren, som jeg gemte i Google Docs. Et pdf-dokument udfra Docs-dokumentet sætter 650′eren på overarbejde og sideskift taget flere minutter (det er et simpelt dokument!), men en rtf-udgave kan bruges helt uden problemer. Jeg mistænker Googles pdf-generering for at gøre filen unødvendig kompleks. (Det skal siges jeg ikke har testet på andre ebogslæsere eller andre dokumenter.)
Udover læsning af almindelige ebøger, så har jeg stor glæde af Calibres mulighed for at hente rss-feeds og lave dem til ebøger. Det er blevet en fast vane, at jeg hver aften henter feeds fra det store dagblade, nogle blogs og tegneserier, som automatisk lægges over på 650′eren. Det kan ikke sammenlignes med en papirudgave af en avis, men det giver mig et godt overblik over nyhederne fra dagen.
Derudover gemmer jeg ofte længere artikler fra nettet og blogindlæg som rene tekstfiler og læser dem på 650′eren. Det er alt andet lige mere behageligt end at sidde foran skærmen og læse.
Jeg savner mulighed for at tilføje ordbøger. Den kommer med to opslagsværker og ti ordbøger (fransk, tysk, spansk, italiensk og hollandsk). En dansk-engelsk/tysk/fransk/spansk vil derimod være rigtig godt. Desværre ligger ordbøgerne i selve 650′erens system og kan ikke tilgås og dermed ændres. Alternativet er, at finde en “rigtig” ordbog som ebog, men det er desværre ikke lykkedes mig. Gyldendal sælger fx ikke ordbøger som ebøger, da epub åbentbart ikke er særlig godt til den slags. Med hensyn til opslagsværker så vil jeg på et tidspunkt kigge på, om det er muligt at hente en offline udgave af Wikipedia og lave en pdf eller epub af den.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min eobgslæser. Muligheden for at have flere bøger, artikler osv med på ferie, under transport eller andet er oplagt. Desuden er muligheden for at lave selvstændige noter (dvs ikke i en bog/artikel) god. Det er fedt, hurtigt kunne skrive et par ting ned og ikke risikere at smide papirlappen væk – og ikke skulle lede efter papir først.
Hvorfor ikke vælge en tablet?
Der er pt to reelle tablets i de danske butikker: iPad og Samsung Galaxy Tab. Jeg har haft dem begge mellem hænderne, og de er helt sikkert lækre at arbejde på, og kunne sikkert finde plads i min (og familiens) hverdag. Men det jeg var op jagt efter var en dedikeret ebogslæser. Jeg vil have en meget læsevenlig skærm og tablets har baggrundslys og ofte reflekterende skræme. Den største fordel synes jeg dog ligger i ebogslæserens enkelthed. Når jeg bruger den, bliver jeg ikke forstyrret af mails, Twitter eller bare muligheden for liiige at tjekke de seneste nyheder. Jeg bliver let distraheret, men netop ebogslæserens “offline-hed” gør, at jeg ikke bliver forstyrret – eller lader mig forstyrre.
Afslutningsvis
Jeg havde oprindelig en plan om at tage nogle billeder og lidt video af 650′eren, men da der allerede findes en rigtig god video, så får I den i stedet. Hvis du vil se en sammenligning mellem 650′eren og Kindle 3, findes der en god video.
Er du på Twitter, så deltag i ebogsnakken ved at bruge #kindlesalon. Det er ikke kun Kindle, men ebogslæsere og ebøger i al almindelighed
Gamle koner og ny teknologi
1497 dage
Jeg fik en henvendelse forleden fra en “gammel kone”, der skulle bruge lidt vejledning:
“undskyld at jeg forstyrrer dig- henvendte mig på mit bibliotek, for at få vejledning i hvilke instrumenter man skulle anskaffe sig for at få den bredeste dælkning til at læse e- bøger- og hun henviste til dig. Se jeg er en gammel kone, men med stor hang til elektronik– og sikkert hen ad vejen finder vel alt sit leje indenfor e- bøger-og e-læsere- men i min høje alder kan jeg ikke bare vente flere år.Kan jo sagtens anskaffe mig en i-pad– men så kan jeg kun læse gyldendal bøger til en uhørt høj pris– og da jeg i forvejen er stor bibliotekslåner vil jeg gerne have et apparat der kan godtage bibliotekets e- bøger. jeg har googlet e-bøger, men er ikke blevet meget klogere. Nu ønsker jeg selvfølgelig også at de bøger der er tilgang til, er af en litterær kvalitet, altså ikke udelukkende krimier og bestsellerter.”
Det er en den slags sjældne mails, jeg husker længe. Den gamle kone er jo udtryk for, at alder i sig selv ikke har betydning for ens tilgang til teknologi – ny eller gammel. Det er mennesker som hende, der kan hjælpe med at bygge bro over den meget omtalte digitale kløft. Det er ikke nok, at first moveres, geeks og andet godtfolk med hang til teknologi sætter fokus på problemstillingen for det sker ofte på et akademisk plan og uden reel handling. Vi skal have fat i de gamle koner og de tilsvarende mænd, for de har en helt anden direkte adgang til de teknologiforskrækkede og skeptiske.
Jeg har i øvrigt sendt hende videre til Boghandleren, Godthåbsvej, da de har elæsere til fremvisning, og håber hun finder noget, hun kan bruge.
Magasin om ebøger og elæsere
1670 dage
by Thor
in Elæsere/ebøger
Litteratursiden.dk har i denne uge udgivet deres andet fysiske gratis-magasin. Temaet er ebøger, Henrik Føhns fra P1′s Harddisken er gæsteredaktør og undertegnede har leveret en artikel om elæsere. At dømme ud fra indholdsfortegnelser kommer magasinet godt rundt om emnet.
”Litteratursider” findes i Føtex og Bilka, på landets biblioteker og i boghandler landet over. Bladet kan læses som e-magasin, hvis du hellere vil have en pdf kan den hentes fra e-magasinet.
Jeg overførte magasinet som pdf til min Sony prs-505 og umiddelbart så det pænt ud. Desværre blev siderne rodede, når jeg zoomede og da standard-størrelsen ikke var læsevenlig, var magasinet ikke meget værd på min elæser. En konvertering til epub (via Calibre) gjorde det kun værre. Havde Litteratursider været i epub fra starten, havde det uden tvivl været bedre. Heldigvis er artiklerne ikke længere end at skærmlæsning (eller print) er en udemærket mulighed.
Sociale netværk hands on #kindlesalon
2744 dage
Jeg har brugt en del tid på at hjælpe med at arrangere “Kindle Salon“. Kort fortalt er Kindle Salon et åbent arrangement for alle med interesse i elæsere, digitalt indhold og lignende. Ideen er journalist Dorte Tofts, som kom med et opråb på Twitter 5. januar og senere på sin blog (10. januar).
Det interessante i denne forbindelse er ikke selve arrangementet, men måden det blevarrangeret på. Jeg kender ikke Dorte Toft personligt, jeg har ikke mødt hende før selve arrangementet. Jeg kender heller ikke Kim Bach, som er en anden stor drivkraft, men jeg kort mødt ham på Reboot 11. Så vi taler altså om et arrangement, hvor arrangørerne langt hen ad vejen ikke kender hinanden.
Indholdet var ikke lagt i faste rammer. Dortes blogindlæg viste retningen, og vi ville ikke på forhånd arrangere oplægsholdere, workshops mm. Kort fortalt var det op til de fremmødte at definere de konkrete emner. Dorte Toft bød velkommen og uddybede sine tanker. Imens blev der sendt en masse forskellige elæsere rundt, hvilket gav en godt indtryk at udbuddet på markedet. Herefter organiserede vi 4-5 grupper, der kunne debattere og sidst lavede vi en samlet opsamling med opfordring til at skrive i wikien, så alle fik adgang til holdninger, tanker mm. Alt i alt en god og spændende aften.
Valg af værktøjer
Vi havde ingen aftaler på forhånd angående, hvilke værktøjer vi ville bruge. De blev taget i brug efter behov og af den, der havde et behov.
Twitter: langt det meste kommunikation mellem Kim, Dorte og mig skete via Twitter, og meget ofte som “direct message”. Der blev hurtigt lavet et hashtag (#kindlesalon) til arrangementet, så tweets kan findes uden nødvendigvis at skulle følge en masse mennesker. Hashtaget betød at vi både før og efter arrangementet har udvekslet tanker, links mm.
Mail: Senere kom også mail ind i billedet, da 140 tegn er en begrænsning i mange tilfælde.
Doodle: Hvem kan hvornår? Ingen over og ingen ved siden af Doodle til den type afklaringer!
Wiki: Super enkelt til planlægning. Vi kan lave en oversigt over tid, sted mm, først med mulige forslag og siden med det endelige resultat.
Facebook: Tilmelding til selve arrangementet skete via Facebook. Facebook har dog den begrænsning, at det kræver en profil og ikke alle ønsker at have det. Samtidig er det heller ikke alle, der anser en tilmelding til en Facebook-begivenhed som bindende, hvilket gør den endelige deltagerliste noget usikker. Doodle havde imødekommet det første problem, men det sidste er jeg ikke sikker på kan løses.
Kunne det samme arrangeres uden brug af det sociale internet?
Nej, ikke for mit vedkommende. Med arbejde, familie osv er det svært at presse planlægningsmøder ind. Det kræver selvfølgelig tillid at lave aftaler med mennesker man ikke kender, men på en eller anden måde giver det sociale internet en form for “street cred”. Måske kan man tale om “page rank” for mennesker? For blot 2-3 år siden var jeg ikke kommet i nærheden af sådan et arrangement og slet ikke planlægningen af det. Jeg vil påstå, at åbenheden i især Twitter, har givet arrangementet bredde i og med, det ikke kun var folk fra forlagsbrancen, der deltog (her forudsætter jeg naturligvis, at den primære interessegruppe er forlagene). Nu mødtes en blanding af folk fra forlag, biblioteker, forfattere og andre interesserede, hvilket klart gav arrangementet mange spændende vinkler og meningsudvekslinger.
Ses vi til Kindle Salon #2? Den skal nok komme 
Konklusioner på brug af Sony prs-505
2796 dage
by Thor
in Elæsere/ebøger
Jeg skrev for noget til siden om valg af elæser, og det er på tide med en opfølgning.
Jeg har et stykke tid brugt en Sony prs-505 (den er udgået nu), og har gjort nogle gode erfaringer.
Min brug
Jeg har kun læst få bøger på den, ikke fordi den ikke er god til det, men mest fordi jeg allerede har nogle fysiske bøger på lager, der skal læses. Jeg har brugt den rigtig meget til rss (via Calibre), og det virker rimelig godt. Jeg ville gerne bruge den langt mere til dokumenter (word, powerpoint, odf, pdf), men de bliver ikke ordentlig konverteret. Især tabeller og figurer “går i stykker” og bliver nærmest ulæselige.
Nogle konklusioner
- 6″ er ikke nok. Sony prs-900‘s 7″ bliver muligvis bedre, men Kindle DX’s 9.7″ virker optimal. (Jeg har dog ikke set nogen af dem.)
- Konvertering er fint, men direkte support er at foretrække. (Og hvorfor har ingen producenter odf-undestøttelse?)
- I forhold til læsning af dokumenter er noter/fremhævning et must
- Noter og fremhævning skal følge dokumentet, hvis det flyttes eller kopieres til en anden læser eller computer
- Bluetooth til overførsel til og fra elæseren
Videoer af tre elæsere
0798 dage
Når finanserne ikke er til at købe en masse elæsere, så er youtube en godt sted at se dem i funktion. Jeg har fundet tre gode videoer af de største, som klart er værd at se. Især Sony og Kindle videoerne er meget informative.
Nook
httpv://www.youtube.com/watch?v=ezlLHKktf9I
Sony Reader Touch Edition PRS 600
httpv://www.youtube.com/watch?v=BWl60GNcQIw
Amazon Kindle 2
httpv://www.youtube.com/watch?v=E7qF45x0rbk
Nye kommentarer