Konferencer

Efter Open Source Days

0

Nu er det snart en uge siden OSD11, og de mange gode oplæg er ved at have bundfældet sig. Så her er en opridsning af de pointer, jeg fik med hjem. (Hvorfor jeg lige valgte de sessions jeg gjorde, skrev jeg om i sidste uge.)

kl. 10 Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”

Super godt!! Noirin gav nogle gode eksempler på open source software, der har gjort en forskel for mennesker i i krisesituationer. Specielt Ushahidi fik pæne ord med på vejen. Ushahidi blev udviklet under urolighederne i Kenya og er siden brugt flere steder i verden senest i Christchurch, New Zealand efter det store jordskælv. En anden god pointe fra Noirin var, at myndighederne ikke nødvendigvis behøver at være med fra starten. Hendes oplevelse er, at når først et site som Ushahidi er etableret i et katastrofeområde, så kommet myndighederne af sig selv og vil gerne bidrage. Der med undgår man det offentlige bureaukrati, men får alligevel myndighederne med.

kl. 11 Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support”

Ryan gav et indblik i community-strukturen omkring Joomla. Jeg bed især mærke i Ryans tre faktorer for motivation:

  • Autonomy – ability to direct one’s own life
  • Mastery – innate urge to get better at stuff
  • Purpose – the desire and aim for betterment

Og så understregede Ryan flere gange, at det er relationerne mellem mennesker, der er det bærende og ikke det software, der udvikles.

kl. 13 Faldt jeg i snak :-)

kl. 14 Peter Toft og Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”

Igen et rigtig godt oplæg, der også havde tiltrukket mange mennesker. Det var interessant at se samme historie fra både hovedudviklerens side og den potentielle udviklers side. Der var nogle gode overvejelser over, hvorfor jeg som hovedudvikler, skal inddrage andre og ikke mindst, hvornår. Og samtidig, hvad skal der til, for at jeg som udvikler, oversætter el. andet vil bidrage til dit projekt.

kl. 15.30 Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”

Dejligt endelig at få et overblik over, hvorfor Libreoffice kom til verdenen. Ok, det var selvfølgelig en Libreoffice-repræsentant, der udlagde teksten, men udfra hvad jeg har læst andre steder, så fik vi den “rigtige” historie.

 

Jeg havde en rigtig godt dag og det var da også min fornemmelse, at det gjaldt for de andre deltagere, crew, hjælpere osv.

Klar til Open Source Days

0

Jeg glæder mig til på lørdag, for så skal jeg igen til Open Source Days (eller rettere “day”).  Jeg er ved at gøre mig klar og forsøget at lægge en plan for, hvad jeg skal se og høre – hvis jeg får tid, for jeg vil også gerne hjælpe til “bag scenen”!

Jeg er umiddelbart mest interesseret i community-sporet, men har et par mulige afstikkere. Planen er således nu:

Kl 10: Den er lige til

  • Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”

Kl 11: Konflikt for jeg vil gerne begge dele

  1. Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support” – fordi frivillighed er super interessant!
  2. Mikkel Høgh “Drupal 7 – the tool to build your next website” – fordi Drupal er spændende, og jeg vil gerne lære mere om det!

Kl 13: Igen skal der vælges

  1. Robert Scheck “Fedora – Community-based Development” – det sikre valg, men ligner måske Ozimeks oplæg en del.
  2. Christian Perti, Open Space Aarhus “Pushing the state of the art of Open Source 3D printing” – lidt et wild card, men det er en fascinerende teknologi.

Kl 14: Her er valget klart. Det er interessant at se på begge side af et projekt.

  • Peter Toft and Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”

Kl 15.30: Igen et klart valg. Jeg har ikke fulgt meget med i OpenOffice vs. LibreOffice, så jeg håber at blive klogere.

  • Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”

 

Hvad skal du se, høre, deltage i?

do shutdown -r thuesday && shutdown -r friday

1

Torsdag og fredag skal jeg til Reboot 10, temaet i år er free i alle dets aspekter. Programmet er først ved at falde på plads nu. Indtil videre har jeg kig på “Free Organaizations“, “Free government data” om torsdagen og selvfølgelig David Weinbergers tale (eng. talk, “tale” er ikke det rigtige ord) torsdag aften. Fredag har jeg sat mig fast på “The future of the Book?” (jeg er trods alt ansat i bibliotekerne). “Freeing Social Networks” ser også spændende ud og “Keeping the Web Free” er et must.

Jeg har en forventning om at få noget at tænke over. Og meget gerne få krøllet hjernen og vendt tingene lidt på hovedet.

Mere følger i næste uge…

Go to Top