Nyt OS til eee'n

Jeg roder fortiden med en Asus EEE 700, som jeg bruger til at tage noter på (Emacs org-mode). Den preinstallerede Xandrox har jeg ikke rigtig været tilfreds med. Alternativet blev så Easy Peasy (aka Ubuntu-eee), der er en tilpasset Ubuntu bl.a. med et sætligt Netbook Remix Interface, der giver let adgang til diverse programmer. EP er for så vidt ok, men for langsom synes jeg. Næste forsøg blev så Debian + lxde. Det gav en opstart på 20 sek, ganske imponerende, men alt skulle konfigureres fx netværk. Det havde jeg ikke lige mod på.

Nu er jeg så endt på ChrunchEEE, der er en eee-optimeret version af Chrunchbang Linux baseret på Ubuntu og Openbox. Pga Ubuntu-basen er opstarten ikke så hurtig, som jeg kunne ønske, men brugerfladen er enkel og synes at arbejde hurtigt. Min største bekymring ved skifte til Openbox, var manglende understøttelse af Dropbox, der integrerer fint med Nautilus. Men en hurtig søgning på nettet løste problemet, så nu kører Dropbox fint. Så nu bliver jeg der, i hvert fald et stykke tid.

Org-mode, del 3

For at kunne bruge org-mode mere og dermed får bedre overblik, har jeg installeret “Ubuntu EEE” på en Asus EEE 701. Den Xandrox, der lå på, var ikke så villig til at installare Emacs, så Ubuntu EEE blev vejen frem. Nu har jeg haft det på plads et par timer, og det virker som en god løsning. Men så opstod et nyt problem. Hvor er det så lige jeg gemmer mine org-filer? På min almindelige pc, på eee’n eller en usb-stick. Løsningen er dog nær, da min livline Kenneth foreslå Subversion og tilbød at give en introduktion. Den tid den glæde, lige nu er EEE med på farten og usb’en flytte-redskab.

Mere org-mode

Så er det lykkes mig at få opfyldt begge ønsker fra mit indlæg forleden.

Vedrørende automatisk genkendelse af org-filer, så var fejlen enkel. Min .emacs (konfigurationsfilen) havde jeg fået af en kammerat og ikke fjernet henvisninger til filer, der ikke er på mit system. Emacs stopper åbenbart indlæsningen, når den finder fejl. Min opstart af org-mode kom bare efter henvisningerne. Men nu har jeg jo lært noget nyt :-)

Agenda viste sig at være ligetil efter et hint fra førnævnte kammerat og et kig i org mode manualen.

Nu skal agenda så indarbejdes med deadlines og scheduling på todos.

Lidt noter:

* Org-mode
** Indmelde filer
Indmelde fil: C-c[
Afmelde fil: C-c]
Liste over indmeldte filer: C-h v org-agenda-files

Min nye ven org-mode

Jeg har fra tid til anden forsøgt mig med forskellige værktøjer til noter, opgaver osv. for at få overblik over mine projekter både privat og på arbejdet. I lang tid har jeg brugt Remember The Milk til todo-lister, og det virker egentlig ret godt. Men jeg har savnet et sted til mine noter. Google Notebook og Tomboy har været i spil, men uden større held. Ofte er der tæt sammenhæng mellem mine noter og todo’s store som små. Nu har jeg så kastet mig over Emacsorg-mode. Jeg bruger ikke Emacs til andet (endnu), så alene det har været en mindre udfordring. Org-mode har vist sig stærkt og lader til at åbne sig mere op, i takt med jeg bliver mere krævende. En af de store overraskelser har været, at det har vist sig brugbart selvom jeg kun bruger meget få funktioner.

Jeg har nu fået styr på headings, to/done/archive, deadline og tags og lavet et system, jeg der passer til mig. Og det er endnu en fordel. Jeg er ikke blevet tvunget til at bruge en eller anden forudbestemt systematik som passer programmet – tak for det!

Jeg har forskellige org-filer for hvert projekt. Næste skridt er at trække todo-lister på baggrund af disse filer, det er vist noget agenda view. Så kan jeg få en minikalender, jeg kan sammenholde med min almindelige kalender. Men jeg får næppe nogen større integration med Outlook, som er arbejdets udleverede PIM.

Jeg bøvler desværre med at få Emacs til at skifte til org-mode automatisk, når jeg åbner *.org – både på windows og Ubuntu. Det er jo ikke det store problem at gøre manulet, men det er irreterende.

TING: Bibliotekernes hidtil største open source undvkling

Jeg har fornøjelsen af at være med i udviklingen af TING, et projekt der skal lave grundlæggende om på bibliotekernes digitale tilbud – fra datahentning til formidling. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker og DBC er valgt som leverandør til dele af TING. Og hvorfor er det så lige jeg skriver det hér? Jo, af den enkle grund, at vi allerede fra ideens undfangelse har valgt at gå “open source vejen”. Vi vil have adgang til data og formidle dem som vi ønsker det. Vi ønsker, at platformen kan bruges og udvikles af alle (også uden for bibliotekerne). Fra det øjeblik vi sagde open source, mødte vi skepsis. Ikke pga open source, det er bibliotekerne meget interesseret i, men skepsis mod formen og tvivl om vi reelt mener det. Selvfølgelig mener vi det både i forhold til licenser og i forhold til udviklingen.

Nu starter arbejdet så med valg af produkter. Hvad kan vi bygge på? Hvad skal vi selv lave? osv. Dermed kommer valg af licens også ind i billedet. Jeg blev meget inspireret på Open Source Days af indlæggene fra Von Haller og Christian Lanng. Nu glæder jeg mig til at dykke ned i forskellige licencer og sammenligne, finde fordele og ulemper oma. Det er første gang jeg komme så tæt på licenserne, men med gode kollegaer og ekstern bistand, tvivler jeg ikke på, vi finde den bedste løsning.

Kommentaren her på Angermann.dk er fra It-direktør Bo Weymann fra DBC. Han peger på GPL, og det er nok ikke et tosset valg. DBC er selv ved at åbne deres produkter, og i og med de er en vigtig spiller i den danske biblioteksverden, så glæder det mig meget.

En anden stor opgave er opbygningen af et community omkring TING. Det har jeg endnu ikke brugt mange konkrete tanker på, men det er på huskelisten. Mere om det en anden gang.

At "gå" open source – hvordan?

På mit arbejde er vi ved at søsætte et stort projekt (med adskellige del-projekter). Intentionen er, at produktet skal frigives som open source til gavn og glæde for alle andre. Det rejser imidlertid en række spørgsmål om, hvilken licens vi skal vælge og ikke mindst, hvordan foretager vi dette valg?

Open Source Initiative har en fin liste over open source licenser (herunder GPL – dog ikke v3), men det virker uoverskueligt at læse og sammenligne dem alle. Og Creative Commons tilbyder også en cc-gpl version, er den brugbar? Hvilke fordel og ulemper har de forskellige licenser? Hvilken betydning har de for andet software, vi ønsker at bruge i vores produkt? Osv osv…

Findes der en liste over gode spørgsmål, vi kan stille os selv? Jeg ved godt, det er naivt at tro, en sådan liste findes, men vi er sikkert ikke de eneste, der sidder med den slags spørgsmål. Al hjælp modtages med taknemmelighed!

/Thor

FOSS i Nicaragua

DSC_0540

Den lille kommune Jalapa i Nicaragua har valgt af skifte til FOOS på servere og desktop. Valget er faldet på Ubuntu og det lokale Ubuntu-team, har hjulpet projektet på vej. Et af argumenterne er i følge bloggen [comuNIdad]:
“It’s an unique opportunity to narrow the digital divide and bring progress to the rural communities.”

Jeg håber, bloggen følger op.