Jeg glæder mig til på lørdag, for så skal jeg igen til Open Source Days (eller rettere “day”). Jeg er ved at gøre mig klar og forsøget at lægge en plan for, hvad jeg skal se og høre – hvis jeg får tid, for jeg vil også gerne hjælpe til “bag scenen”!
Jeg er umiddelbart mest interesseret i community-sporet, men har et par mulige afstikkere. Planen er således nu:
Kl 10: Den er lige til
Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”
Kl 11: Konflikt for jeg vil gerne begge dele
Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support” – fordi frivillighed er super interessant!
Mikkel Høgh “Drupal 7 – the tool to build your next website” – fordi Drupal er spændende, og jeg vil gerne lære mere om det!
Kl 13: Igen skal der vælges
Robert Scheck “Fedora – Community-based Development” – det sikre valg, men ligner måske Ozimeks oplæg en del.
Christian Perti, Open Space Aarhus “Pushing the state of the art of Open Source 3D printing” – lidt et wild card, men det er en fascinerende teknologi.
Kl 14: Her er valget klart. Det er interessant at se på begge side af et projekt.
Peter Toft and Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”
Kl 15.30: Igen et klart valg. Jeg har ikke fulgt meget med i OpenOffice vs. LibreOffice, så jeg håber at blive klogere.
Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”
Jeg skal deltage i en 30 timers camp, der skal tydeliggøre vision og handlinger for Københavns biblioteker. Det vil i høj grad handler om digital udvikling og bibliotekernes rolle i det digitale marked.
Mit input vil blandt andet være øget brug af Open Source og åbne standarder samt øget udvalg af Creative Commons licensieret materiale. For mig at se er det åbenlyse valg, hvis vi skal tilbyder digitale tjenester, der kan benyttes at alle borgere. Samtidig indgåer vi at binde os til en eller meget få leverandører.
Spørgsmålet er om jeg kan få skabt tilstrækkelig interesse for emnet. Vi bliver ca 60 deltagere med meget forskellige baggrunde, og umiddelbart er der kun få andre af “min slags”.
Så har du ideer, tanker eller andet du vil dele, så skriv endelig en kommentarer!
Blot et kort indlæg denne gang. Jeg har fået ny mobil, en HTC Desire, og den skal lige have et par ord med på vejen. Hele integrationen med Googles tjenester, Twitter oma, er super.
Fem apps, jeg er særlig glad for:
7digital: Jeg køber musik hos 7 Digital og denna app giver mig adgang til al det jeg har købt. Super smart!
Listen: Fikst lille podcast-app, der er integreret med Google Reader. Hvis man tilføjer et podcast-feed i Reader, så dukker det på i Listen. Afspilningen er også lige til. Kan desværre kun håndtere lyd.
SlideIT Soft Keyboard: Skriv uden at løfte fingeren fra tastaturet. Det kræver noget øvelse, men det virker som en fed feature. Har fået gode anmeldelser, så jeg giver den en chance.
Remember The Milk: Jeg holder meget af RTM, så deres app er selvfølgelig installeret. Det kræver en pro-konto hos RTM (ca kr 140/år), er den det værd, så må jeg jo hellere blive pro-kunde. 15 dages gratis prøve.
Evernote: Jeg skal kunne tage noter. Egentlig er Tomboy mit foretrukne note-program, men Tomdroid kan kun læse noter fra Ubuntu One, så Evernote er erstatning, indtil Tomdroid er mere moden.
Ups, jeg missede sidste uge i min Post a week udfordfring af mig selv. Derfor kommer er et lidt længere indlæg. Det har rumlet i min kladdekasse længe, men nu skal det altså afsted. Here goes…
Gennem tiden har jeg været del af flere projekter, der har bygget websites, digitale tjenester til bibliotekerne mm. Oven i det kommer ganske almindelig arbejde med it-relateret behovsafklaring og lignende.
Noget der gang på gang er tydeligt er, at det brugeren siger, ikke er det udvikleren eller teknikeren nødvendigvis hører. Der er helt tydeligt en sprogbarrierer mellem it-folk og ikke-it-folk. Pointen er, at ofte taler it-teknikere/administratorer/udviklere og lign. et sprog, der er uforståeligt for den almindelige bruger. Det samme gør sig også gældende fra brugerens (kundens) side. Begge parter bruger et væld af udtryk fra eget fagområde, som ikke nødvendigvis forstås af modparten. Hertil kan lægges indforståethed.
Et eksempel fra projektverdenen
Jeg var på et tidspunkt tæt på et projekt, der skulle udvikle en email- og webbaseret løsning til litteraturformidling. Projektlederen stod for kontakten til udviklerne (et eksterne firma) og sammen med andre projektdeltagere (med baggrund inden for litteratur og formidling) stod han også for at beskrive ønsker til ny funktionalitet mm. Problemet bestod i, at projektlederen og chefudvikleren på ingen måde forstod hinanden. Det der for projektlederen var en selvfølge fx i forhold til usability, ikke var for udvikleren. Og når de, hver især skulle forklare et ønske, en fejl eller andet, blev det aldrig præcist nok for modparten til, at det kunne omsættes til kode uden en tidskrævende proces omkring beskrivelse og kravspecifikation. Når man kende begge verderer, er der ikke de store problemer, og det er rimeligt let at stille forståelige, opklarende spørgsmål. Men bevæger man sig næsten udelukkende i den ene verden, er det tydeligvist svært at forstå den anden.
Et eksempel fra supportens verden
Brugerens sprog omkring brugen af pc, systemer mm er tit upræcist (set med teknikerens øjne) og mange sammenhæge i funktionalitet og mellem systemer er uklare for brugeren. Samtidig kan den samme tekniker have svært ved at stille de spørgsmål, der får brugeren til at give den nødvendige information – og er samtalen pr telefon er problemet bestemt ikke mindre. Min erfaring er, at jo flere systemer supporterne i servicedesken skal kende til, jo sværere har de ved at løse et problem her og nu og jo sværere har de også med at visitere sagen til at andet led i driftorganisationen. Undtaget herfra er de fællessystemer som alle i organisationen benytter, fx office og esdh. Samtidig kan det være svært for brugeren at se årsagen til, at et system hænger. Er det systemet i sig selv? Er det et system, det første system er afhængigt af? Eller er det netværket, der har lange svartider?
Findes der en løsning?
Måske, men det kommer an på organisationens modenhed og måden den vælger at yde support på. Mit bud er, at finde de medarbejdere, der har teknisk forståelse i en eller anden form. De vil som regel gerne bruge lidt tid på at hjælpe deres kollegaer med at få beskrevet et problem. At tro servicedesken kan gøre det i telefonen er en utopi, uanset hvor stor indsats deres gøres derfra. IT er i dag et værktøj langt de fleste medarbejdere bruger, og derfor skal medarbejderne have kendskab til IT på et generelt plan, og ikke kun på deres fagsystemer. Det tror jeg, er en udfordring for mange organisationen, hvor mantraet længe har været, at it-viden og support centraliseres, så den enkelte medarbejder kan fokusere på sit fagområde. Min pointe er, at faglighed også omfatter it-kendskab.
Forleden fik jeg en ebogslæser, mere præcist en Sony prs-650. Jeg har i længere tid haft en Sony prs-505 til låns, og har længe ønsket mig en ny og bedre.
Selvom udvalget måske ikke virker så stort i Danmark, er det nærmest eksploderet det seneste år. Ikke mindst Kindles indtræden på det internationale marked, gav mulighed for at købe en ordentlig ebogslæser. Så tiden er derfor moden til konkret at se på mulighederne.
På jagt
I min søgen efter den helt rigtige model, havde jeg en række krav og ønsker:
Krav: min. 6″ skærm
Krav: Skræm af E Ink® Pearl technology
Krav til filformater: epub, pdf, txt
Ønsker til filformater: ODF, doc/docx, ppt
Krav: Skal kunne bruges under Linux, dvs optræde som et katalog i filsystemet.
Gerne trykfølsom skærm
Må meget gerne understøtte æ,ø,å
Krav: God hastighed ved sideskift
Krav: søgning
God fysisk holdbarhed
Krav: Mulighed for at lave noter enten håndskrevne eller med tastatur
Det korte af det lange blev et valg mellem Sony prs-650 og Kindle 3 Wifi. Udfra ovenstående liste vil valget være klart, her vinder Sony. Kindle understøtter ikke epub, er ikke trykfølsom og jeg kan ikke få bekræftet, at den understøtter æ,ø,å. Når den alligevel kom i betragtning skyldes det en unik feature i Kindle. Den har egen mailadresse som, man kan sende dokumenter til og modtage dem i et understøttet format. Samtidig har Calibre mulighed for at være server og sende hentede nyheder på et givent tidspunkt. Den kombination ville give mig nyheder fra Politiken, DR o.m.a. hver morgen – det er da smart! Den afgørende faktor blev dog håndteringen af indholdsfortegnelser i de to enheder. Kindle understøtter af uvisse årsager ikke indholdsfortegnelser i pdf. En indholdsfortegnelse er ganske enkelt en formidabel måde at navigere i en ebog, så bedre held næste gang, Kindle.
I brug
Betjeningen er nem og intuitiv og den trykfølsomme skærm er præcis og reagerer hurtig. Både epub og pdf åbner hurtigt og vises fint. Jeg har også brugt rft et par gange (lavet fra Word) og det fungerer også fint. Egentlig bedre end den pdf-generator, vi har på arbejdet. Så til Word-filer foretrækker jeg nu rtf fremfor pdf. Med hensyn til pdf, så er det en jungle at finde rundt i. Eksempelvis havde jeg fundet en række tips og tricks til 650′eren, som jeg gemte i Google Docs. Et pdf-dokument udfra Docs-dokumentet sætter 650′eren på overarbejde og sideskift taget flere minutter (det er et simpelt dokument!), men en rtf-udgave kan bruges helt uden problemer. Jeg mistænker Googles pdf-generering for at gøre filen unødvendig kompleks. (Det skal siges jeg ikke har testet på andre ebogslæsere eller andre dokumenter.)
Udover læsning af almindelige ebøger, så har jeg stor glæde af Calibres mulighed for at hente rss-feeds og lave dem til ebøger. Det er blevet en fast vane, at jeg hver aften henter feeds fra det store dagblade, nogle blogs og tegneserier, som automatisk lægges over på 650′eren. Det kan ikke sammenlignes med en papirudgave af en avis, men det giver mig et godt overblik over nyhederne fra dagen.
Derudover gemmer jeg ofte længere artikler fra nettet og blogindlæg som rene tekstfiler og læser dem på 650′eren. Det er alt andet lige mere behageligt end at sidde foran skærmen og læse.
Jeg savner mulighed for at tilføje ordbøger. Den kommer med to opslagsværker og ti ordbøger (fransk, tysk, spansk, italiensk og hollandsk). En dansk-engelsk/tysk/fransk/spansk vil derimod være rigtig godt. Desværre ligger ordbøgerne i selve 650′erens system og kan ikke tilgås og dermed ændres. Alternativet er, at finde en “rigtig” ordbog som ebog, men det er desværre ikke lykkedes mig. Gyldendal sælger fx ikke ordbøger som ebøger, da epub åbentbart ikke er særlig godt til den slags. Med hensyn til opslagsværker så vil jeg på et tidspunkt kigge på, om det er muligt at hente en offline udgave af Wikipedia og lave en pdf eller epub af den.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min eobgslæser. Muligheden for at have flere bøger, artikler osv med på ferie, under transport eller andet er oplagt. Desuden er muligheden for at lave selvstændige noter (dvs ikke i en bog/artikel) god. Det er fedt, hurtigt kunne skrive et par ting ned og ikke risikere at smide papirlappen væk – og ikke skulle lede efter papir først.
Hvorfor ikke vælge en tablet?
Der er pt to reelle tablets i de danske butikker: iPad og Samsung Galaxy Tab. Jeg har haft dem begge mellem hænderne, og de er helt sikkert lækre at arbejde på, og kunne sikkert finde plads i min (og familiens) hverdag. Men det jeg var op jagt efter var en dedikeret ebogslæser. Jeg vil have en meget læsevenlig skærm og tablets har baggrundslys og ofte reflekterende skræme. Den største fordel synes jeg dog ligger i ebogslæserens enkelthed. Når jeg bruger den, bliver jeg ikke forstyrret af mails, Twitter eller bare muligheden for liiige at tjekke de seneste nyheder. Jeg bliver let distraheret, men netop ebogslæserens “offline-hed” gør, at jeg ikke bliver forstyrret – eller lader mig forstyrre.
Afslutningsvis
Jeg havde oprindelig en plan om at tage nogle billeder og lidt video af 650′eren, men da der allerede findes en rigtig god video, så får I den i stedet. Hvis du vil se en sammenligning mellem 650′eren og Kindle 3, findes der en god video.
Er du på Twitter, så deltag i ebogsnakken ved at bruge #kindlesalon. Det er ikke kun Kindle, men ebogslæsere og ebøger i al almindelighed
Denne blog står stille, alt for stille og jeg er vist den eneste, der kan klandres for det
Nu har WordPress så lanceret en kampagne, der skal få bloggere til at skrive mere. Man kan enten skrive et indlæg om dagen eller om ugen, disse tagges så enten postaday2011 eller postaweek2011. Jeg går efter at skrive et indlæg om ugen. Dette er så indlægget for uge 1.
De næste indlæg vil uden tvivl komme til at handle om min nye ebogslæser, ebøger/elæsere i bibliotekerne og Open Source Days.
Blot et kort indlæg denne gang. Jeg har fået ny mobil, en HTC Desire, og den skal lige have et par ord med på vejen. Hele integrationen med Googles tjenester, Twitter oma, er super.
