Det interessante i denne forbindelse er ikke selve arrangementet, men måden det blevarrangeret på. Jeg kender ikke Dorte Toft personligt, jeg har ikke mødt hende før selve arrangementet. Jeg kender heller ikke Kim Bach, som er en anden stor drivkraft, men jeg kort mødt ham på Reboot 11. Så vi taler altså om et arrangement, hvor arrangørerne langt hen ad vejen ikke kender hinanden.

Indholdet var ikke lagt i faste rammer. Dortes blogindlæg viste retningen, og vi ville ikke på forhånd arrangere oplægsholdere, workshops mm. Kort fortalt var det op til de fremmødte at definere de konkrete emner. Dorte Toft bød velkommen og uddybede sine tanker. Imens blev der sendt en masse forskellige elæsere rundt, hvilket gav en godt indtryk at udbuddet på markedet. Herefter organiserede vi 4-5 grupper, der kunne debattere og sidst lavede vi en samlet opsamling med opfordring til at skrive i wikien, så alle fik adgang til holdninger, tanker mm. Alt i alt en god og spændende aften.

Valg af værktøjer

Vi havde ingen aftaler på forhånd angående, hvilke værktøjer vi ville bruge. De blev taget i brug efter behov og af den, der havde et behov.

Twitter: langt det meste kommunikation mellem Kim, Dorte og mig skete via Twitter, og meget ofte som “direct message”. Der blev hurtigt lavet et hashtag (#kindlesalon) til arrangementet, så tweets kan findes uden nødvendigvis at skulle følge en masse mennesker. Hashtaget betød at vi både før og efter arrangementet har udvekslet tanker, links mm.

Mail: Senere kom også mail ind i billedet, da 140 tegn er en begrænsning i mange tilfælde.

Doodle: Hvem kan hvornår? Ingen over og ingen ved siden af Doodle til den type afklaringer!

Wiki: Super enkelt til planlægning. Vi kan lave en oversigt over tid, sted mm, først med mulige forslag og siden med det endelige resultat.

Facebook: Tilmelding til selve arrangementet skete via Facebook. Facebook har dog den begrænsning, at det kræver en profil og ikke alle ønsker at have det. Samtidig er det heller ikke alle, der anser en tilmelding til en Facebook-begivenhed som bindende, hvilket gør den endelige deltagerliste noget usikker. Doodle havde imødekommet det første problem, men det sidste er jeg ikke sikker på kan løses.

Kunne det samme arrangeres uden brug af det sociale internet?

Nej, ikke for mit vedkommende. Med arbejde, familie osv er det svært at presse planlægningsmøder ind. Det kræver selvfølgelig tillid at lave aftaler med mennesker man ikke kender, men på en eller anden måde giver det sociale internet en form for “street cred”. Måske kan man tale om “page rank” for mennesker? For blot 2-3 år siden var jeg ikke kommet i nærheden af sådan et arrangement og slet ikke planlægningen af det. Jeg vil påstå, at åbenheden i især Twitter, har givet arrangementet bredde i og med, det ikke kun var folk fra forlagsbrancen, der deltog (her forudsætter jeg naturligvis, at den primære interessegruppe er forlagene). Nu mødtes en blanding af folk fra forlag, biblioteker, forfattere og andre interesserede, hvilket klart gav arrangementet mange spændende vinkler og meningsudvekslinger.
Ses vi til Kindle Salon #2? Den skal nok komme

Espersen mener, folk har mistet respekten for hinanden og begrunder det bla. i at

“Der er blevet en egoistisk jeg-kultur, det er en sms-kultur, Facebook-kultur, internetkultur, hvor det handler om en selv og en selviscenesættelse af ens egen verden og ikke noget med, at vi er noget for hinanden.” (12:53 inde i udsendelsen)

Jeg ved ikke, i hvilken grad Espersen benytter sociale netværk, men ovenstående tyder på, det ikke er meget.

Når jeg kigger på den aktivitet, der er i mit Facebook-netværk og andre netværk på nettet, så ser jeg en høj grad af deltagelse i andres gøren og laden. Ingen sociale netværk kan leve, hvis deltagerne kun snakker om sig selv. Der skal interaktion til for, at netværket giver mening – fuldstændig som i den fysiske verden. Selvfølgelig er man “noget for hinanden” på en anden måde i et digitalt netværk set i forhold til et fysisk netværk, men lad det være en styrke og ikke en svaghed. Udgangspunkterne er da også forskellige. I den fysiske verden mødes vi ofte efter mere eller mindre formelle aftaler (arbejde, en fødselsdag, møde i en forening osv), hvor man i et digitalt netværk deltager, når man har tid og lyst. Dermed bliver det individet, der kommer i fokus som udgangspunkt og ikke gruppen. Men da gruppen består af individer og individet ofte vil kommentere på,referere til eller interagere med andre individer i gruppen, flyttes fokus til relationerne og interaktionen og væk fra personen.

Jeg synes ikke, der kan være tvivl om, at individet er mere i fokus nu end tildligere, men samtidig er relationerne og interaktionen og så blevet mere fremtrædende. Egentlig kunne det være interessant, at få en uddybning fra Lene Espersen så hvis nogen har en (digital) indgang til hende (der ikke er mail), så sig endelig frem.

Nu har jeg så fundet ping.fm. Herfra kan jeg opdatere statusmeddelser på et hav af sociale netværk, micro blogging osv. Det kan oven i købet gøres via Jabber eller andre IM-netværk. Det sjove er så, at jeg har valgt ikke, at opdatere fx LinkedIn, men blot Facebook og Jaiku. Det kom lidt bag på mig, for min umiddelbare intention var at opdatere alle vegne. Jeg har skelnet mellem seriøse tjenester og for-sjov-tjenester. De seriøse vil jeg hellere håndtere manuelt.

En anden lignende tjeneste er hellotxt.com, som jeg dog ikke har prøvet selv.