Ubuntu 9.04 – begyndertips

Jeg har kørt Ubuntu siden et af de første releases og nyder, at det meste virker out-of-the-box. Men alligevel skal der laves lidt grundkonfiguration. Det sidste halve års tid har jeg kørt Crunchbang Linux, men har valgt at skifte tilbage, når 9.04 RC blev frigivet. Af samme grund lavede jeg en helt ren install og konfigurationen er følgede mere omfattende. Men hip hurra, så har jeg fundet et par fine opsamlinger til det basale.

Så skal jeg bare huske at dokumentere, de løbende ændringer jeg laver og programmer jeg installerer, for det finder jeg nok ikke lige på nettet 😉

Ubuntu 8.04 – En nedtur og en optur

Nedtur

Som så mange andre valgte jeg at opgradere min 7.10 til 8.04 – og gjorde det samme aften som den var frigivet. Hvilket jo i sig selv er dumt pga. presset på serverne, men nysgerrigheden vandt over fornuften ;-). Det tog som ventet laaaaang tid, og jeg gik i seng og lod opgraderingen passe sig selv. Desværre var forbindelsen knækket i løbet af natten og det viste sig ikke muligt at fortsætte, så ud med de hentede pakker (ca 1200 af 1300) og forfra. Det hjalp, men stadig skidt hastighed. Nu er min maskine (Lenovo T61) så opgraderet og kører fint, bortset fra det trådløse net, som af en eller anden årsag ikke tilslutte sig mit AP. Den finder fint netværket, men kan ikke tilslutte sig. AP’et virker, og andre maskiner bruger det lystigt. Det er altså irreterrende!

Optur

Jeg har en Fjuitsu-Siemens-bærbar (AmiloPro), med et par år på bagen, som mest fungerer som reservemaskine. Den er sløv både under XP og Kubuntu 7.10 (KDE4). I et anfald af et eller andet, installerede jeg så Xubuntu, og lige pludselig var der liv i den gamle maskine :-). Ud røg KDE-delen og en opgradering til 8.04 (som forøvrigt gik forbavsende hurtigt) havde heller ikke negativ indflydelse på ydelsen. Nu tænker jeg så: Hvis Xfce, kan frigive ressourcer på en gammel maskine, så kan den vel også på en ny, og dermed sætte farten op på den?