Mit input vil blandt andet være øget brug af Open Source og åbne standarder samt øget udvalg af Creative Commons licensieret materiale. For mig at se er det åbenlyse valg, hvis vi skal tilbyder digitale tjenester, der kan benyttes at alle borgere. Samtidig indgåer vi at binde os til en eller meget få leverandører.

Spørgsmålet er om jeg kan få skabt tilstrækkelig interesse for emnet. Vi bliver ca 60 deltagere med meget forskellige baggrunde, og umiddelbart er der kun få andre af “min slags”.

Så har du ideer, tanker eller andet du vil dele, så skriv endelig en kommentarer!

Gennem tiden har jeg været del af flere projekter, der har bygget websites, digitale tjenester til bibliotekerne mm. Oven i det kommer ganske almindelig arbejde med it-relateret behovsafklaring og lignende.

Noget der gang på gang er tydeligt er, at det brugeren siger, ikke er det udvikleren eller teknikeren nødvendigvis hører. Der er helt tydeligt en sprogbarrierer mellem it-folk og ikke-it-folk. Pointen er, at ofte taler it-teknikere/administratorer/udviklere og lign. et sprog, der er uforståeligt for den almindelige bruger. Det samme gør sig også gældende fra brugerens (kundens) side. Begge parter bruger et væld af udtryk fra eget fagområde, som ikke nødvendigvis forstås af modparten. Hertil kan lægges indforståethed.

Et eksempel fra projektverdenen

Jeg var på et tidspunkt tæt på et projekt, der skulle udvikle en email- og webbaseret løsning til litteraturformidling. Projektlederen stod for kontakten til udviklerne (et eksterne firma) og sammen med andre projektdeltagere (med baggrund inden for litteratur og formidling) stod han også for at beskrive ønsker til ny funktionalitet mm. Problemet bestod i, at projektlederen og chefudvikleren på ingen måde forstod hinanden. Det der for projektlederen var en selvfølge fx i forhold til usability, ikke var  for udvikleren. Og når de, hver især skulle forklare et ønske, en fejl eller andet, blev det aldrig præcist nok for modparten til, at det kunne omsættes til kode uden en tidskrævende proces omkring beskrivelse og kravspecifikation. Når man kende begge verderer, er der ikke de store problemer, og det er rimeligt let at stille forståelige, opklarende spørgsmål. Men bevæger man sig næsten udelukkende i den ene verden, er det tydeligvist svært at forstå den anden.

Et eksempel fra supportens verden

Brugerens sprog omkring brugen af pc, systemer mm er tit upræcist (set med teknikerens øjne) og mange sammenhæge i funktionalitet og mellem systemer er uklare for brugeren. Samtidig kan den samme tekniker have svært ved at stille de spørgsmål, der får brugeren til at give den nødvendige information – og er samtalen pr telefon er problemet bestemt ikke mindre. Min erfaring er, at jo flere systemer supporterne i servicedesken skal kende til, jo sværere har de ved at løse et problem her og nu og jo sværere har de også med at visitere sagen til at andet led i driftorganisationen. Undtaget herfra er de fællessystemer som alle i organisationen benytter, fx office og esdh. Samtidig kan det være svært for brugeren at se årsagen til, at et system hænger. Er det systemet i sig selv? Er det et system, det første system er afhængigt af? Eller er det netværket, der har lange svartider?

Findes der en løsning?

Måske, men det kommer an på organisationens modenhed og måden den vælger at yde support på. Mit bud er, at finde de medarbejdere, der har teknisk forståelse i en eller anden form. De vil som regel gerne bruge lidt tid på at hjælpe deres kollegaer med at få beskrevet et problem. At tro servicedesken kan gøre det i telefonen er en utopi, uanset hvor stor indsats deres gøres derfra. IT er i dag et værktøj langt de fleste medarbejdere bruger, og derfor skal medarbejderne have kendskab til IT på et generelt plan, og ikke kun på deres fagsystemer. Det tror jeg, er en udfordring for mange organisationen, hvor mantraet længe har været, at it-viden og support centraliseres, så den enkelte medarbejder kan fokusere på sit fagområde. Min pointe er, at faglighed også omfatter it-kendskab.

http://nookdevs.com/Rooting

Barnes & Nobles elæser Nook er baseret på Android, og nu er den i følge TechCrunch blevet hacket, så man kan få root-adgang til systemet. Konsekvensen er, at man relativt let kan få en fri elæser og bygge videre på den. Fremgangsmåden, der findes på http://nookdevs.com/Rooting, har 6 trin og ser ud til at være relativ let at gå til. Hele systemet ligger på et microSD-kort, der uden problemer kan tages ud af Nook’en. Hele opreationen tager i følge nookdevs.com 45 minutter.

Nu bliver der spændende at se om, der er nogen, der lave apps eller andet til Nook – eller om B&N lukker muligheden.

Jeg har fået en fiks Creative Zen. Den kan spille musik (mp3/wma), radio og ikke mindst vise video. Som så ofte før medfølger noget software, der kan konvertere video til et format Zen kan vise. Og (rigtigt gættet) det er windowssoftware. Derfor leder jeg med lys og lygte efter en måde at konvertere på. Ifølge produktbeskrivelsen håndterer Zen “WMV eller DivX/XviD med en opløsning på 320 x 240″. Indtil videre har jeg fundet nautilus script, der ser ud til at kunne klare sagen, hvis jeg kan få opløsningen ned på 320×240. Standard er 640×480, men det kan jeg sikkert få ændret.

Når scriptet virker efter hensigten (altså min) er næste skridt at sætte scriptet sammen med hpodder, så mine video podcasts automatisk bliver konverteret. Og hokus pokus så har jeg et program, der virker som ZenCast (Creatives software).

Kryds fingre, tak!