Centralbibliotek.dk

Det projekt, der umiddelbart fanger min største interesse er “Folkebibliotekernes e-bogsprojekt”. Jeg har arbejder med ebøger og biblioteker i flere år og det har været en spændende opgave, hvor vi har set både gode og dårlige løsninger. Spørgsmål om rettigheder, ophavsret, biblioteksafgift og ikke mindst platformsuafhængighed har fyldt meget. På nogle områder har vi gjort fremskridt og andre ikke. Ændringer i organisationen på mit arbejde har flyttet mig længere væk fra ebogsområdet end tidligere, men det skal ikke afholde mig fra at bevare interessen. Og heldigvis får jeg fra tid til anden mulighed for at lege med ebøger og ebogslæsere (mere om det i et senere indlæg). Nå, tilbage på sporet…

Den korte beskrivelse af projektet er som følger:

“Projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud – et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på OpenSource og på sigt indgå i DDB. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale.”

(DDB er forkortelse for Danskernes Digitale Bibliotek.)

Det interessante er (bland andet) “platformsuafhængigt tilbud” og “OpenSource”. De to begreber vinder mere og mere gehør hos bibliotekerne og deres leverandører af digitale tjenenester. Et andet af udviklingsprojekterne, “Indholdskanalen 2.0“, vil også bygge en open source applikation til deres storskærmsløsning for at være fri af leverandørernes lukkede løsninger. Jeg ser frem til begge dele!

I Styrelsens tilsagn kan man desuden læse følgende:

“Det er desuden afgørende, at projektet ønsker at sikre bibliotekerne et tilbud om e-bøger, som er platformsuafhængigt, DRM-frit og kan integreres i bibliotekernes brugergrænseflader samt bygger på åbne standarder …”

“DRM-frit” – det glæder jeg mig til. Det har været et ufravigeligt krav for forlagene, og det vil uden tvivl blive et stridspunkt. Den umidelbare løsning er en 100% webbaseret løsning i stil med Safari Books Online. Problemet hér er, at ebøgerne ikke kan overføres til en ebogslæser. Og alt andet lige giver en ebogslæser en bedre læseoplevelse end en tablet eller smartphone. Hvis vi er heldige, så kommer der ebogslæsere på markedet, der har indbygget en ordentlig browser og så er problemet nok løst. (Kindle 3 har en brower, men den er “eksperimentel” og har nogle mangler.)

Jeg håber, der bedste for ebogsprojektet. Ebogsmarkeder er i sin spæde start (på tiende år) og det vil undre mig, hvis det ikke rykker for alvor i 2011-2012. Desværre er Københavns Biblioteker ikke blandt projektdeltagerne, så jeg følger med på sidelinjen og håber på hyppige og grundige opdateringer fra projektet.

Nu starter arbejdet så med valg af produkter. Hvad kan vi bygge på? Hvad skal vi selv lave? osv. Dermed kommer valg af licens også ind i billedet. Jeg blev meget inspireret på Open Source Days af indlæggene fra Von Haller og Christian Lanng. Nu glæder jeg mig til at dykke ned i forskellige licencer og sammenligne, finde fordele og ulemper oma. Det er første gang jeg komme så tæt på licenserne, men med gode kollegaer og ekstern bistand, tvivler jeg ikke på, vi finde den bedste løsning.

Kommentaren her på Angermann.dk er fra It-direktør Bo Weymann fra DBC. Han peger på GPL, og det er nok ikke et tosset valg. DBC er selv ved at åbne deres produkter, og i og med de er en vigtig spiller i den danske biblioteksverden, så glæder det mig meget.

En anden stor opgave er opbygningen af et community omkring TING. Det har jeg endnu ikke brugt mange konkrete tanker på, men det er på huskelisten. Mere om det en anden gang.

For at varme lidt op for du en anekdote fra rapporten “IT for alle” (den vender jeg tilbage til i del 2). Anekdoten beskriver, hvordan ny teknologi modtages.

—

Et barn kom for mange år siden hjem fra skole og fortalte: “Jeg har fået en blyant.”
“Hvad er en blyant?”, spurgte forældrene.
“Det er noget, der gør det lettere for degnen, når han skal undervise mig, og som også gør det lettere for mig at lære noget nyt”, svarede barnet.
“Hvad kan du gøre med den? Vil den hjælpe dig til at huske bedre, hvis du spiser den?”
“Nej”, svarede barnet. “Hvis jeg bruger den, behøver jeg ikke længere at lære noget udenad.”
“Hvordan kan vi så være sikre på, du lærer noget?”, spurgte forældrene.
“Det er let nok; svarede barnet. “I kan bede mig om at skrive det, jeg har lært”.
“Skrive?” spurgte forældrene.
“Åh ja, det er noget jeg er nødt til at lære, før jeg kan bruge blyanten”.
“Hm, og hvor lang tid tager det så at lære at skrive?”
“Et par år måske”, svarede barnet.
“Mener du, at du skal bruge flere år til at lære at bruge blyanten? Hvad er fordelen i sammenligning med at lære tingene udenad?”
“Jeg får lettere ved at læse noterne.”
“Noter?”
“De skal først laves.”
“Du mener, at der bliver mere arbejde med din nye arbejdsmetode. Vi kan stadig ikke se fordelen”.
“Men fordelen vil snart vise sig, fordi der vil være meget, jeg kan gøre, som jeg ikke kunne gøre før.”
“Du mener, der bliver mere arbejde ved den nye metode. Vi kan ikke se fordelen. Og for øvrigt, har mennesket ikke altid lært noget ved at lære det udenad?

—————-
Mens jeg skrev hørte jeg b,.a.: Tom Petty and The Heartbreakers – Refugee
via FoxyTunes

Der er meget mere information (og inspiration) at hente på iRandesbib!

(Indlæget er også bragt på Library Hacker)