”Litteratursider” findes i Føtex og Bilka, på landets biblioteker og i boghandler landet over. Bladet kan læses som e-magasin, hvis du hellere vil have en pdf kan den hentes fra e-magasinet.

Jeg overførte magasinet som pdf til min Sony prs-505 og umiddelbart så det pænt ud. Desværre blev siderne rodede, når jeg zoomede og da standard-størrelsen ikke var læsevenlig, var magasinet ikke meget værd på min elæser. En konvertering til epub (via Calibre) gjorde det kun værre. Havde Litteratursider været i epub fra starten, havde det uden tvivl været bedre. Heldigvis er artiklerne ikke længere end at skærmlæsning (eller print) er en udemærket mulighed.

Det interessante i denne forbindelse er ikke selve arrangementet, men måden det blevarrangeret på. Jeg kender ikke Dorte Toft personligt, jeg har ikke mødt hende før selve arrangementet. Jeg kender heller ikke Kim Bach, som er en anden stor drivkraft, men jeg kort mødt ham på Reboot 11. Så vi taler altså om et arrangement, hvor arrangørerne langt hen ad vejen ikke kender hinanden.

Indholdet var ikke lagt i faste rammer. Dortes blogindlæg viste retningen, og vi ville ikke på forhånd arrangere oplægsholdere, workshops mm. Kort fortalt var det op til de fremmødte at definere de konkrete emner. Dorte Toft bød velkommen og uddybede sine tanker. Imens blev der sendt en masse forskellige elæsere rundt, hvilket gav en godt indtryk at udbuddet på markedet. Herefter organiserede vi 4-5 grupper, der kunne debattere og sidst lavede vi en samlet opsamling med opfordring til at skrive i wikien, så alle fik adgang til holdninger, tanker mm. Alt i alt en god og spændende aften.

Valg af værktøjer

Vi havde ingen aftaler på forhånd angående, hvilke værktøjer vi ville bruge. De blev taget i brug efter behov og af den, der havde et behov.

Twitter: langt det meste kommunikation mellem Kim, Dorte og mig skete via Twitter, og meget ofte som “direct message”. Der blev hurtigt lavet et hashtag (#kindlesalon) til arrangementet, så tweets kan findes uden nødvendigvis at skulle følge en masse mennesker. Hashtaget betød at vi både før og efter arrangementet har udvekslet tanker, links mm.

Mail: Senere kom også mail ind i billedet, da 140 tegn er en begrænsning i mange tilfælde.

Doodle: Hvem kan hvornår? Ingen over og ingen ved siden af Doodle til den type afklaringer!

Wiki: Super enkelt til planlægning. Vi kan lave en oversigt over tid, sted mm, først med mulige forslag og siden med det endelige resultat.

Facebook: Tilmelding til selve arrangementet skete via Facebook. Facebook har dog den begrænsning, at det kræver en profil og ikke alle ønsker at have det. Samtidig er det heller ikke alle, der anser en tilmelding til en Facebook-begivenhed som bindende, hvilket gør den endelige deltagerliste noget usikker. Doodle havde imødekommet det første problem, men det sidste er jeg ikke sikker på kan løses.

Kunne det samme arrangeres uden brug af det sociale internet?

Nej, ikke for mit vedkommende. Med arbejde, familie osv er det svært at presse planlægningsmøder ind. Det kræver selvfølgelig tillid at lave aftaler med mennesker man ikke kender, men på en eller anden måde giver det sociale internet en form for “street cred”. Måske kan man tale om “page rank” for mennesker? For blot 2-3 år siden var jeg ikke kommet i nærheden af sådan et arrangement og slet ikke planlægningen af det. Jeg vil påstå, at åbenheden i især Twitter, har givet arrangementet bredde i og med, det ikke kun var folk fra forlagsbrancen, der deltog (her forudsætter jeg naturligvis, at den primære interessegruppe er forlagene). Nu mødtes en blanding af folk fra forlag, biblioteker, forfattere og andre interesserede, hvilket klart gav arrangementet mange spændende vinkler og meningsudvekslinger.
Ses vi til Kindle Salon #2? Den skal nok komme