Efter Open Source Days

Nu er det snart en uge siden OSD11, og de mange gode oplæg er ved at have bundfældet sig. Så her er en opridsning af de pointer, jeg fik med hjem. (Hvorfor jeg lige valgte de sessions jeg gjorde, [intlink id=”242″ type=”post”]skrev jeg om i sidste uge[/intlink].)

kl. 10 Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”

Super godt!! Noirin gav nogle gode eksempler på open source software, der har gjort en forskel for mennesker i i krisesituationer. Specielt Ushahidi fik pæne ord med på vejen. Ushahidi blev udviklet under urolighederne i Kenya og er siden brugt flere steder i verden senest i Christchurch, New Zealand efter det store jordskælv. En anden god pointe fra Noirin var, at myndighederne ikke nødvendigvis behøver at være med fra starten. Hendes oplevelse er, at når først et site som Ushahidi er etableret i et katastrofeområde, så kommet myndighederne af sig selv og vil gerne bidrage. Der med undgår man det offentlige bureaukrati, men får alligevel myndighederne med.

kl. 11 Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support”

Ryan gav et indblik i community-strukturen omkring Joomla. Jeg bed især mærke i Ryans tre faktorer for motivation:

  • Autonomy – ability to direct one’s own life
  • Mastery – innate urge to get better at stuff
  • Purpose – the desire and aim for betterment

Og så understregede Ryan flere gange, at det er relationerne mellem mennesker, der er det bærende og ikke det software, der udvikles.

kl. 13 Faldt jeg i snak 🙂

kl. 14 Peter Toft og Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”

Igen et rigtig godt oplæg, der også havde tiltrukket mange mennesker. Det var interessant at se samme historie fra både hovedudviklerens side og den potentielle udviklers side. Der var nogle gode overvejelser over, hvorfor jeg som hovedudvikler, skal inddrage andre og ikke mindst, hvornår. Og samtidig, hvad skal der til, for at jeg som udvikler, oversætter el. andet vil bidrage til dit projekt.

kl. 15.30 Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”

Dejligt endelig at få et overblik over, hvorfor Libreoffice kom til verdenen. Ok, det var selvfølgelig en Libreoffice-repræsentant, der udlagde teksten, men udfra hvad jeg har læst andre steder, så fik vi den “rigtige” historie.

 

Jeg havde en rigtig godt dag og det var da også min fornemmelse, at det gjaldt for de andre deltagere, crew, hjælpere osv.

Klar til Open Source Days

Jeg glæder mig til på lørdag, for så skal jeg igen til Open Source Days (eller rettere “day”).  Jeg er ved at gøre mig klar og forsøget at lægge en plan for, hvad jeg skal se og høre – hvis jeg får tid, for jeg vil også gerne hjælpe til “bag scenen”!

Jeg er umiddelbart mest interesseret i community-sporet, men har et par mulige afstikkere. Planen er således nu:

Kl 10: Den er lige til

  • Noirin Shirley “Open Source: Saving the World”

Kl 11: Konflikt for jeg vil gerne begge dele

  1. Ryan Ozimek “Leading large open source projects with 100% volunteer support” – fordi frivillighed er super interessant!
  2. Mikkel Høgh “Drupal 7 – the tool to build your next website” – fordi Drupal er spændende, og jeg vil gerne lære mere om det!

Kl 13: Igen skal der vælges

  1. Robert Scheck “Fedora – Community-based Development” – det sikre valg, men ligner måske Ozimeks oplæg en del.
  2. Christian Perti, Open Space Aarhus “Pushing the state of the art of Open Source 3D printing” – lidt et wild card, men det er en fascinerende teknologi.

Kl 14: Her er valget klart. Det er interessant at se på begge side af et projekt.

  • Peter Toft and Jesper Pedersen “Open source from both sides – the developers and the developers”

Kl 15.30: Igen et klart valg. Jeg har ikke fulgt meget med i OpenOffice vs. LibreOffice, så jeg håber at blive klogere.

  • Leif Lodahl “OpenOffice.org transformation to LibreOffice – Why and how?”

 

Hvad skal du se, høre, deltage i?

Open Source som del af vision?

Jeg skal deltage i en 30 timers camp, der skal tydeliggøre vision og handlinger for Københavns biblioteker. Det vil i høj grad handler om digital udvikling og bibliotekernes rolle i det digitale marked.

Mit input vil blandt andet være øget brug af Open Source og åbne standarder samt øget udvalg af Creative Commons licensieret materiale. For mig at se er det åbenlyse valg, hvis vi skal tilbyder digitale tjenester, der kan benyttes at alle borgere. Samtidig indgåer vi at binde os til en eller meget få leverandører.

Spørgsmålet er om jeg kan få skabt tilstrækkelig interesse for emnet. Vi bliver ca 60 deltagere med meget forskellige baggrunde, og umiddelbart er der kun få andre af “min slags”.

Så har du ideer, tanker eller andet du vil dele, så skriv endelig en kommentarer!